Udgivet d. 12-10-2018
Deltidslandmand Jens Simonsen, Sinding ved Herning er på delegeretmødet i dag valgt som formand for Danmarks deltidslandmænd og har dermed også fået en plads i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.
Jens Simonsen dyrker selv 60 hektar og har gennem en lang årrække siddet i Herning-Ikast Landboforenings bestyrelse.
Han har haft natur og samarbejde med de grønne organisationer og fritidsorganisationer som mærkesag, og det er også det, han vil kæmpe for i primærbestyrelsen.
Jens Simonsen har været en af de helt store drivkræfter i forhold til at etablere de såkaldte naturstriber, hvor lokale landmænd sår dele af deres marker til med frøblandinger, der er til gavn for fugle- og dyrevildt.
Det er et initiativ, der nu er bredt ud til en række øvrige kommuner.
Tilmelding til nyhedsbrev