Hurra for modige unge

Tekst: Lone Andersen, formand for Familielandbruget VEST-Jylland

Hvis der er noget, der glæder mit landbrugshjerte, så er det, når jeg ser og hører om unge, der går mod strømmen og skaber en anderledes landbrugsproduktion.

Jeg tror ikke på, at ”one size fits all”, så derfor følger jeg med interesse, når nogle forsøger sig med mindre bedrifter eller alternative nicheproduktioner.  Det er min oplevelse, at der lige nu er en trend, hvor modige, kreative unge tænker helt nye tanker. Hvad enten det er helt specielle afgrøder, produkter med en god historie eller eksperimenter med insekter, så hjælper det med at ”disrupte” os lidt ældre landmænd: Det er sundt, at vi bliver rystet i vores traditionelle tænkning.

Jeg tror ikke på at "one size fits all"

Selvfølgelig skal der stadig være traditionelle, stærke gårde med køer eller grise og større planteavlsbrug. Men jeg ser gerne en hel underskov af mindre brug, som vil noget andet. Det kan meget vel være herfra, det vil boble frem med innovation og miljø- og klimavenlige løsninger, som kan ende med at smitte af på det eksisterende landbrug!

Det er heller ikke utænkeligt, at vor tids store fokus på klima vil tiltrække unge, der vil eksperimentere med at drive landbrug på en mere bæredygtig måde og i mindre enheder. I hvert fald ved jeg fra landbrugsskolerne, at rigtig mange af eleverne er optaget af alt det nye, og at en stor andel af dem vælger faget nicheproduktioner som en del af deres uddannelse.

Dybest set handler det om, at alting ikke behøver at være så stort – og meget kan gøres på helt nye måder!

Det er mit håb, at vi i organisationerne kan rumme de nye kolleger og byde dem velkommen. Jeg tror det haster med at få bevist og italesat over for driftsøkonomer, banker, ejendomsmæglere og landbrugsskoler, at der kan etableres en god businesscase, der både er bæredygtig og har sorte tal på bundlinjen – selvom landbruget er småt eller anderledes.

Hvis unge lægger ud med en deltidsproduktion, så må vi støtte dem i det.
Og mulighederne vil være større, hvis flere sælgere seriøst overvejede at sælge en bedrift i mindre stykker – mange større bedrifter har jo i dag produktion med mange kilometer mellem hver enkelt enhed. Så hvorfor ikke skille et fjerntliggende hjørne fra, hvor måske en ung landmandsfamilie med børn kan komme i gang for ikke så mange penge. Så kan mennesketomme landdistrikter blomstre op.

Det er min vision, og jeg er en ukuelig optimist.

For eksempel har jeg også bevaret troen på, at det vil lykkes at få vedtaget lovforslaget om lempeligere regler for beskatning af sælgerpantebreve. Reglerne vil lette generationsskiftet, fordi køber ikke skal betale hele summen kontant, men i stedet betaler i aftalte rater, samtidig med at sælger har pant i ejendommen.

Folketinget nåede kun 1. behandling af lovforslaget, lige før valget blev udskrevet i maj måned.

Det kan se svært ud at få lovforslaget igennem det nye Folketing, men jeg tror på det. Ideen er indlysende god og et godt bud på en effektiv iværksætter-hjælp til unge landmænd, der dermed kan sende ældre landmænd på en velfortjent pension.

Det kæmper vi nu for at overbevise regeringen om!