Udgivet d. 26-05-2020
Puljer går til de store - og de mindre får ikke deres støtte til tiden.
Formand Lone Andersen aflægger sin beretning
Selv om tilhørerne sad spredt i flere lokaler og på flere private computerforbindelser, var gejsten i Familielandbruget VEST-Jylland ikke til at tage fejl af, da foreningen i aftes holdt generalforsamling.
I sin beretning nævnte formand Lone Andersen blandt andet, at der arbejdes hårdt på, at få ændret lovforslaget om forbud mod brug af kvælstof og pesticider på §3 jord.
- Mange vil lide store tab. Meget få vil få erstatning, og der er ingen dialog eller positive incitamenter, sagde hun. Jeg tror, at alle vil give mig ret i, at det er rigtig dårlige forudsætninger for at have et godt samarbejde om noget overhovedet, for da loven blev indført i 1992, blev vi lovet, at den ikke ville få konsekvenser for den fortsatte drift.
Lone Andersen ønsker, at loven tages af bordet igen eller tilpasses, men erkender, at det ser rigtigt svært ud.
Få del i jordfordeling
Lone Andersen opfordrede til, at gå aktivt og positivt ind i multifunktionel jordfordeling. Pengene er afsat, og de bevilges, hvor det giver bedst mening, hvor der er stor opbakning, og hvor man kommer længst for pengene.
- Vi må på banen her i vores område. Det bliver aldrig mere oplagt end nu, hvor der også er en del jord til salg, sagde Lone Andersen. Hun påpegede, at det er en meget vigtig motivationsfaktor, hvis man både får jord tættere på og mulighed for at købe mere.
Endelig
Efter flere års politisk indsats lykkedes det sidste år at få realiseret Familielandbrugets mærkesag ”sælgepantebrevsmodellen”, der trådte i kraft 1. januar i år.
- Pantebrevsmodellen er slet ikke løsningen på hele generationsskifte problematikken men et vigtigt værktøj i værktøjskassen til, at vi kan få realiseret flere ejendomshandler til selveje, sagde Lone Andersen, der lovede at holde næsen i sporet, for at få meget mere gang i generationsskiftet. Jeg snakker med mange unge fra landbrugsskolerne, og rigtigt mange af dem vil gerne ud og have en overskuelig bedrift til en pris, der gør dem robuste og giver dem økonomisk plads til bump på vejen, som tørke, for meget vand og svingende priser.
Manglende betaling for naturpleje
Da fødevareministeren var på besøg i Birk her i februar fik vi, og især Nina Svanborg fra vores bestyrelse, ham grundig gjort opmærksom på, hvor ødelæggende det er for vores erhverv, når alverdens betalinger fra landbrugsstyrelsen lader vente på sig. Især betalingen for naturpleje har været utrolig meget forsinket. Regninger skal jo løbende betales hos os landmænd, og derfor er det helt uanstændigt, at staten ikke betaler skyldige beløb til landmænd.
Puljer - kun til de helt store projekter
Lone Andersen udtrykte også sin utilfredshed med, at puljen med tilskud til modernisering af slagtesvinestalde, er skruet så omstændig sammen, at det kun er de helt store projekter, der har en chance for at få fra puljen.
- Det er virkeligt møghamrende træls, da også små og mellemstore landbrug bør have mulighed for at kunne få del i de penge, vi alle er med til at betale ind til fra hver eneste hektar, sagde Lone Andersen.
Familielandbruget har længe arbejdet med problematikken og vil have dilemmaet op på højeste niveau i L&F.
- Klima-og miljøvenlige stalde bør ikke kun være for godsejere og megafarme. Det er for os alle, sagde Lone Andersen.
Nyvalgt til bestyrelsen er Flemming Merrild, Isenvad.
Svend Bodholt Nielsen 1. næstformand i Familielandbruget VEST-Jylland
Udpluk fra debatten
Debatten gik livligt trods uvante former, da Familielandbruget VEST-Jylland i aftes holdt generalforsamling i skyggen af Covid-19.
Svend Bodholt slog hårdt mod de IT-problemer, som Landbrugsstyrelsen holder op foran sig i forhold til indberetninger og udbetalinger til landmænd.
- Alle andre firmaer verden over, ville have hældt de folk ud, hvis man havde it-problemer i månedsvis, sagde han.
Også Nina Svanborg var kritisk overfor de IT-problemer, der har forsinket udbetalinger til eksempelvis naturpleje.
- Der er mange derude, der ikke har fået endnu, og der er nogle, der lever af at lave naturpleje. Vi risikerer, at der er nogle, der opgiver at lave naturpleje, og så får vi mindre natur, sagde hun.
Birger Jensen takkede SAGROs ansatte for fortsat at levere service og rådgivning gennem en periode, hvor mange andre virksomheder lukkede helt ned.
Prisen på grisen – og på jorden
Martin Alstrup funderede over, om landbrugene er blevet for dyre til at de unge kan tage over.
Carsten Thomsen satte priserne i perspektiv med følgende eksempel:
I 1955 kostede en hektar landbrugsjord 3750 kr. Med en kilopris på 4,10 kr. på svin, svarer det til 900 kg.
I 2008 kostede en hektar 263.000 kr., mens svineprisen var 9,6 kr. Der skulle således 27.000 kg svinekød til at for at matche en hektar.
Under debatten blev der også igen diskuteret udfordringer med hjortevildt og bramgræs, ligesom vedligeholdelse af vandløb og kontrolbesøg fra myndighederne blev rundet.
Formand Lone Andersen påpegede i den sammenhæng, at landmændene på sin vis bør være glade for kontrolbesøg, for uden dem kunne vi ikke fastholde relativt høje priser på fødevarerne.
Fusion på vej?
Birger Jensen løftede på generalforsamlingen muligheden for at fusionere de to foreninger Familielandbruget VEST-Jylland og lokalafdelingen Midtvest.
Det var en tanke, som Lone Andersen var positiv omkring, da det kan skabe mere synergi at stå sammen om opgaverne.
I 2019 havde Familielandbruget VEST-Jylland indtægter på 764 tkr. og omkostninger på 1 mio, hvoraf den største del betales videre til LF og til driften af politisk sekretariat.
Resultat af primær drift var -294 tkr.
Andel af SAGROs resultat på 14 mio. kr. er 1 mio. kr.
Årets resultat for Familielandbruget VEST-Jylland er efter skat 414 tkr. Det anser i bestyrelsen som tilfredsstillende.
Tilmelding til nyhedsbrev