Udgivet d. 18-12-2023
Kristian Ventzel er god til at prioritere i sine opgaver. Det betyder, at han bruger det meste af sin tid i stalden, og det kan ses på ydelsen.
For godt et år siden satte Kristian Ventzel sig et mål på sin bedrift. Ydelsen skulle stige mindst 15 % i 2023. Det kan lyde som noget af en slat, men faktum er, han er i mål før tid. Her skal det bemærkes, at han kun har ejet gården i fire år, og dermed er køerne mere eller mindre de samme, som da han overtog.
- En af grundene er selvfølgelig, at vi er gået fra at malke to gange om dagen til tre. Det er bl.a., fordi vi har indkøbt nye malkerobotter, siger han.
Mange mælkeproducenter er ofte ikke interesseret i at gå fra to til tre malkninger om dagen, fordi det er for svært ift. personale, vagtplaner og ikke mindst familielivet. Nuvel, på gården har Kristian Ventzel ”kun” 145 årskøer, men der er også kun ham selv og Joan, hans kone, som passer kalvene. Læg dertil, at de har tre børn på henholdsvis et, fire og otte år med alt, hvad det indebærer af arbejde i hjemmet. Det betyder, at ”mængden af bøvl” skal holdes på et absolut minimum. Her er det, at mange afholder sig fra at bruge malkerobotter, fordi de ofte giver en alarm.
- Her vil jeg sige, at robotterne kører helt enormt godt. For hvad er det lige, en alarm er? Mange gange er det blot en notifikation, jeg får. En alarm er for mig, når jeg skal ud i stalden og skrue på noget, og det har jeg måske kun en gang hver anden måned, siger han.
En ekstra malkning samt en stramt tilrettelagt foderplan betyder, at ydelsen over godt et år er steget fra 10.500 kg EKM pr. ko til 12.250 - det vil sige næsten 17 %.
- Det er imponerende, hvad han har opnået på meget kort tid. Og nøgleordet i denne sammenhæng er uden tvivl vedholdenhed i forhold til den plan, vi har lagt sammen. Og så er han enormt god til at tænke tingene grundigt igennem, inden han tager en beslutning, siger kvægrådgiver hos SAGRO Niels Clement Justesen, som også rådgiver Kristian Ventzel.
Ro i stalden
Før Kristian Ventzel blev gårdejer, var han driftsleder flere steder. Her samlede han en mængde erfaringer, og som det altid er, kan man selv plukke i de tiltag, man finder bedst.
Et af de tiltag, han selv faldt for, var ”ro i stalden”.
- Jeg forsøger at forstyrre køerne så lidt som muligt. Det har jeg set praktiseret på et par bedrifter, hvor jeg var ansat, og det fungerede rigtig godt, siger han.
Det er selvfølgelig almindeligt kendt, at ro og faste rammer er gavnlige for ydelsen. Som noget nyt er man tilmed begyndt at forske i køers personlighed. Det gør man bl.a. på New Zealands førende kvægforskningsinstitution, Ruakura Research Centre, hvor man publicerede en større artikel sidste år om emnet. Helt oplagt viste resultaterne selvfølgelig, at forstyrrelser i stalden påvirker køernes liggetid. Men under forstyrrelser kan man inddele køerne i forskellige typer af ”personlighed”, og det er denne, der har indflydelse på, hvordan køerne reagerer på forstyrrelser, herunder om de rejser sig eller forbliver liggende.
På gården hos Kristian Ventzel er rytmen så indgroet, at man næsten kan stille sit ur efter, hvornår køerne ”forstyrres” med fodring, skraber og så videre.
- Jeg er måske en lille smule mere stringent med rytmen sammenlignet med andre mælkeproducenter. Det fungerer godt her med vores køer, siger han.
Fodring
Selvfølgelig kræver en så stor ydelsesstigning også en meget ihærdig indsats ift. fodring. Men det er en udfordring, fordi der kun er ham til at tage sig af køerne. Derfor havde Kristian Ventzel kig på, om det ikke kunne gøres nemmere.
Før havde han de forskellige ingredienser liggende separat. Det betød, at han manuelt skulle blande f.eks. sojaskrå, natriumbicarbonat og andet, og det var omstændigt.
Efter en god snak med kvægrådgiver Niels Clement Justesen kom de frem til, at det, som kan hjælpe på bedriften, er to slags kraftfoder: En til køerne og en til goldkøerne.
- Nu skal jeg bare blande mixet op med ensilagen. Det er virkelig nemt, og det sparer mig tid, siger han.
Kraftfoderet er sammensat sådan, at det spiller sammen med ensilagens næringsindhold, så køerne altid få præcis det, de har brug for.
Prioritering af opgaver
Som leder bør man erkende, at man ikke skal være god til det hele. Så hvad gør man så, når man ikke har fem ansatte til at hjælpe? Man prioriterer og uddelegerer. Den kunst har Kristian Ventzel om nogen styr på.
Hidtil har maskinstationen taget sig af høstarbejdet og andre opgaver, men næste år får den endnu mere ansvar, da han har aftalt, at de skal stå for alt, der har at gøre med grovfoder. På den måde slipper Kristian Ventzel for at indkøbe kemi, rotere sædskiftet, købe og vedligeholde maskiner, køre gylle ud og så videre.
- Jeg kan sikkert få et ok udbytte ud selv. Det har jeg jo prøvet. Men maskinitis har aldrig ligget til mig, kan man sige. Maskinstationen er langt bedre til alt det i marken, og min force ligger i stalden. Så nu har vi lavet en aftale, får jeg mere tid i stalden og ikke mindst med familien. Jeg ved, det kommer med en merpris, men omvendt er mine børn også kun små i en kort periode, siger han.
Grovfoderaftalen indbefatter, at der leveres et bestemt antal foderenheder med et bestemt mindsteindhold af protein. Desuden er aftalen, at han betaler månedsvis, så han slipper for store udgifter til at trække på kassekreditten.
- Overordnet set er Kristian enormt god til at prioritere i sine opgaver. Selvfølgelig klarer han alt det, man skal nu og her, så som fodring, klovbeskæring og behandling. Men han er også rigtig god til at lave de ting, som gør, at han er foran, for det er der, pengene ligger. Han kan fokusere på det, han er god til, og så er han rigtig godt hjulpet med at have Joan, som er virkelig god til at passe kalvene, siger Niels Clement Justesen.
Og det med at være foran er virkelig en kvalitet. Når alt går godt på bedriften, er der mange, der stiller sig tilfreds med det. Her er Kristian Ventzel måske lidt anderledes, for når der er smult vande, er det, at han ser fremad.
- Han spørger virkelig om mange ting, og som rådgiver er det rigtig sjovt. Jeg bliver også udfordret og tvunget til at være på tæerne, og det kan jeg virkelig godt lide, siger Niels Clement Justesen.
Tilmelding til nyhedsbrev