Har du en plan, hvis svinepesten kommer?

Tekst: Lilli Snekmose

Før Coronavirus dukkede op i Danmark, grænserne blev lukket og karantæne kom på alles læber, var visse svineproducenter begyndt at give deres østeuropæiske medarbejdere 48 timers lønnet karantæne, når medarbejderen vendte retur fra en ferie i hjemlandet. Det er et nyt udslag af smittebeskyttelse, og ifølge Jens Munk Ebbesen en rigtig god idé. Selvfølgelig er det en omkostning, men på den anden side, så er det en billig forsikring mod den økonomiske katastrofe, det vil være at få afrikansk svinepest slæbt ind i stalden.

Jens Munk Ebbesen er som Landbrug & Fødevarers direktør for veterinære forhold manden, der holder i alle tråde i kampen mod afrikansk svinepest. Og han er ikke ved at fortvivle. Godt nok er sygdommen nu kun 500 km fra den danske grænse, men de danske forholdsregler er effektive, mener han.

Hans gode fornemmelse skyldes især, at det i kraft af det nye vildsvinehegn ved grænsen er lykkedes at få så meget kontrol med vildsvin, at han forventer, at den danske bestand af vildsvin i år bliver så godt som udryddet.

- Vi ved med stor sikkerhed, at der nu kun er omkring 30 vildsvin i Danmark, alle i Sønderjylland. 150 er blevet skudt af udrykningsteams siden 2018. Mange ved de foderpladser, som er anlagt på strategiske steder nær grænsen.

Overvågningskameraer ved huller i hegnet til Tyskland fanger vildsvin, der kommer ind i landet, og fordi de ofte har individuelle farvetegninger, så er der god føling med, at jægerne rent faktisk kommer de fleste til livs.

Foto fra øvelsessituation.

Et udbrud i Danmark

Vågner vi alligevel en morgen op til nyheden om, at et vildsvin i Tyskland eller Danmark er testet positiv for afrikansk svinepest, så vil de svineproducenter, der har forberedt sig, have det bedste udgangspunkt.

- Vores anbefaling er, at man i tide etablerer eller renoverer forrum og får lås på alle døre. Og nu, hvor der bliver tjent gode penge, siger jeg: Byg en klimastald og etabler nogle flere farestier. Mange halter bagefter bygningsmæssigt, fordi vi på 8 år er gået fra 30-32 grise pr. årsso til nu 37-45. Det giver udfordringer med at overholde reglerne om den lovpligtige fravænningsalder, siger Kjeld Askjær, direktør i Svinerådgivningen. 

Med 2-4 sektioner mere bliver det muligt at have overbelægning i en periode, hvis det hele kommer til at stå stille nogle uger, mens myndighederne får overblik over situationen.

Et alternativ til at bygge er at undersøge, om der er tomme stalde i området. Måske vil kommunen give et forhåndstilsagn om, at stalden kan inddrages, hvis dyrene midlertidigt ikke kan komme på slagteri eller eksporteres på grund af et udbrud af svinepest.

- Fra kommune til kommune vil der sikkert være forskel på, om man kan få sådan et forhåndstilsagn, men det er i hvert fald værd at undersøge, mener Jens Munk Ebbesen.

Spredning bremses

I Slesvig-Holsten blev der ved almindelig jagt skudt 17.000-20.000 vildsvin i 2019. Det bremser vildsvinenes spredning til Danmark.

Siden fundet af afrikansk svinepest i det vestlige Polen kun 12 km fra grænsen har Tyskland ved årsskiftet etableret elhegn på en 120 km lang strækning, ligesom der også er sat hegn op mellem Tjekkiet og Tyskland. Da vildsvin i 2018 blev smittet i Belgien, blev der etableret hegn på grænsen til Frankrig. Vildsvin er blevet skudt i det ramte område, og smittespredning er stoppet.

Endnu et eksempel er Tjekkiet, der havde flere tilfælde af smittede vildsvin. Her blev en intensiv jagt sat ind i kombination med effektiv smittebeskyttelse. Efter to års indsats kunne landet derfor sidste år erklæres fri for afrikansk svinepest.