En bred aftale med tidsler er da bedre end alternativet

Endelig. Efter 11 måneder blev politikerne mandag aften enige om et landbrugsforlig, som statsministeren kunne fejre ved folketingets åbning.

Det mest positive, der kan siges om det netop indgåede landbrugsforlig er, at det endte som en bred aftale, hvor samtlige partier på nær Alternativet er repræsenterede. Aftalen er meget ambitiøs, og vores erhverv kommer i den grad til at skulle knokle med at nå målene frem til 2030.

Nu ved vi i grove træk, hvad de næste små ti år kommer til at byde på, og det skaber arbejdsro om vores erhvervs fremtid. Der er selvfølgelig tale om en lang række kompromiser, og jeg er ikke i tvivl om, at de borgerlige partier har afværget katastrofen, og har gjort deres del for at redde tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne. Som både politikere og mange andre har udtalt, så er jeg enig i, at aftalen er historisk. Jeg mener, når selv Enhedslisten indgår i aftalen, omend Mai Villadsen undsagde den allerede inden blækket var tørt, kan det vel kun være historisk.

Der skal lyde en stor anerkendelse til Søren Søndergaard, hele Landbrug og Fødevarer og alle de landmænd, der har været synlige under forhandlingerne. Omend det har været hen over kaffebordet, på Facebook eller i medierne. Vores linje har været klar helt fra starten og den indsats har uden tvivl været med til at få aftalen trukket i en retning, som vi som landmænd kan se perspektiver i.

Jeg er ikke enig i det faglige grundlag omkring kvælstof, så derfor byder jeg en second opinion velkommen, altså en ny vurdering af det faglige grundlag bag hele vandmiljøindsatsen. Dette er yderste vigtigt. Jeg byder det også velkommen, at vi har mulighed for at benytte kollektive virkemidler, hvor jeg blandt andet tror, vi kan hente en del med de maritime virkemidler. Her har vi allerede ansøgt om mange projekter, som nu hænger i statens IT-systemer.

På den overordnede co2-reduktion er målet fortsat en reduktion på 7 mio tons i 2030. Det er positivt at de godt 5 mio. tons skal findes gennem innovation og ny teknologi. Her virker det dog som om, at der kunne opstå udfordringer med at finde finansieringen til denne nye teknologi, der er livsnødvendigt for at nå målet. Finansieringen er nemlig ikke til stede på nuværende tidspunkt, så der er behov for øremærkede midler for at kunne nå målet.

Der er mange tal og procenter i spil. Vi vil nu hurtigst muligt få arbejdet med tallene så vi kan se konsekvenserne helt ned på ejendomsniveau. Først når konsekvenserne er kendt for det enkelte landbrug, kan den enkelte se hvad der skal arbejdes med, for at vi samlet når i mål.

Med Venlig Hilsen

Sven Agergaard, Formand for Herning Ikast Landboforening