Ejer hverken gård eller dyr

I dagligdagen er det svært at se at, Anders Jespersen, 23 år, ikke ejer den gård med 160 malkekøer, som han driver. Det er ham, der træffer alle vigtige beslutninger, ham, der holder udstyret vedlige og ham, der for eksempel har ansat en medhjælper.

Men ejeren er Flemming Rasmussen, 72 år. Han har forpagtet både gård dyr, maskiner, inventar og stuehus ud til Anders.

- Vi var ellers blevet enige om en handel og havde også finansieringen på plads. Men lige før aftalen skulle underskrives, sprang banken fra – og dermed også kreditforeningen, fortæller Anders.

Det var faktisk samme dag, som han skulle til en af sine eksamener som produktionsleder.

- Det kørte da rundt på mig i hovedet hele dagen. Men om aftenen fik jeg den idé, at jeg måske kunne forpagte det hele, fortsætter han.

Flemming var hurtigt med på ideen. I forvejen var deres aftale om handel en lille smule speciel. For med en alder på 23 år har Anders ikke haft mulighed for at spare ret meget op. Så Flemming var indstillet både på et sælgerpantebrev og på at beholde 141 ha af den jord, der hører til gården.

Lige så godt som køb

I dag er Anders Jespersen godt tilfreds med ordningen.

- Jeg tror faktisk, at det er lige så godt som at købe. Det giver en god, glidende overgang fra den ene til den næste. Er der en eller anden småting, der ikke virker, kan jeg altid ringe til Flemming, så han kan hjælpe mig. Ellers havde jeg måske brugt f.eks. 1.000 kr. på en elektriker for at finde ud af, at det bare var et relæ der var slået fra, konstaterer han.

Også Flemming er tilfreds:

- Selvfølgelig kender jeg bedre løsningen med at sælge gården. Men jeg er helt tryg ved det her, konstaterer han.

Gården er med i Farre Grovfoderforsyningsselskab. Det består af flere bedrifter – hvoraf har køer, som arbejder sammen om at avle og producere grovfoder og som køber kraftfoder ind sammen.

- For mig betyder det, at jeg ikke skal tænke på at lave foder. I stedet kan jeg koncentrere mig om køerne. Hvis jeg selv skulle passe marken, ville jeg både få dårligere foder og passe dyrene ringere, mener Anders.

Samtidig ved han helt præcist, hvad foderet koster. Det gør det nemmere at lægge budget – og nemmere at snakke med banken, når han engang skal overtage.

Ideen er selvfølgelig, at han i løbet af de kommende år kan bevise, at han kan få en god økonomi i den økologiske gård og på den måde få mulighed for at finansiere et køb. Det er han allerede godt på vej til at demonstrere.

Mere mælk og ældre køer

Siden Anders startede i september, er ydelsen hos køerne steget, så det svarer til en ydelsesfremgang på 1.000 kg EKM pr. årsko, der kommer til at ligge på 11.000 kg EKM i årlig ydelse.

Samtidig arbejder han på at forlænge laktationerne og få køerne til at holde længere.

- Jeg vil godt ned på en udskiftningsprocent på omkring 35 eller lavere, forklarer Anders. Da han startede på gården for fire måneder siden, var udskiftningsprocenten 46.

Det giver overskud af kvier, men en strategi med at inseminere de ringeste køer med kødkvæg er også med til at forbedre økonomien på lidt længere sigt.

- Som det er lige nu, er det svært at komme af med tyrekalve, der er ren SDM, er det allerede blevet Anders’ erfaring.

Trevejs-kryds

En anden af Anders’ ideer er at krydse nye racer ind i Holstein-besætningen. Det bliver RDM, Montbeliard og Charolais kødkvæg på de dårligste malkekøer.

For malkekøerne betyder det, at der er tale om en trevejskrydsning, som giver både bedre holdbarhed og formentlig også højere livsydelse.

En anden plan er at investere i Heatime til alle køer. I øjeblikket er der kun Heatime på de køer, der skal insemineres. Men systemet giver mulighed for bedre at overvåge besætningen for eksempel ved at se på, hvor længe hver ko tygger drøv. Dermed kan sundheden forbedres.

- Allerede nu ligger vi foran det budget, som vi lavede sammen med SAGRO. Der kan selvfølgelig ske noget voldsomt, men jeg er ret tryg ved den aftale, vi har lavet, siger Anders Jespersen.

GOD LØSNING FOR BEGGE PARTER

Aftalen mellem Anders Jespersen og Flemming Rasmussen er helt usædvanlig – men modellen kan bruges af andre, siger rådgivere.

Et generationsskifte, der foretages ved at den unge lejer hele produktionsanlægget af den ældre, er bestemt en mulighed i en række situationer.

Det understreger Arne L. Pedersen, revisor hos SAGRO og Flemming Rasmussens repræsentant i udfærdigelsen af forpagtnings-løsningen.

- Det kræver gensidig tillid, understreger Arne L. Pedersen.

- Præcis i denne sag er medlemskabet af et foderforsynings-selskab en styrke. For Flemming ved, at der også fremover vil være styr på foderet, fortsætter Arne L. Pedersen.

Carsten Nim, driftsøkonom hos SAGRO og den, der varetog Anders Jespersens interesser, tilføjer:

- Der skal selvfølgelig laves en aftale, som det kan lade sig gøre at komme ud af. Ingen ved, hvordan verden ser ud om tre eller fem år. Men selvfølgelig er det meningen, at det her skal ende med en handel, påpeger han.

Begge rådgivere ser  modellen som en mulighed for generationsskifte på ejendomme, der kan være svære at sælge.

- Men det kræver, at sælgeren har en god økonomi og er klar til at finansiere et salg med et sælgerpantebrev, forklarer Carsten Nim.

GRATIS ETABLERINGSMAPPE

Få tilsendt SAGROs etableringsmappe, fyldt med god inspiration og cases fra andre, der har fået opfyldt drømmen om at blive selvstændig landmand. Kontakt SAGROs Carsten Nim Pedersen på 2020 2786 eller cnp@sagro.dk