Bjarne Larsen tager orlov fra formandspost

Udgivet d. 03-09-2018

Jysk Landbrug styres indtil videre af næstformændene - og Bjarne Larsen forlader permanent primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

Længere tids problemer med helbredet får nu den konsekvens, at Bjarne Larsen, Hejnsvig, formand for Jysk Landbrug, fra dags dato tager orlov fra de poster, han bestrider inden for landbruget.

- Vi er glædeligvis i den situation, at vi har unge mennesker i vores organisation, som er klar til at aflaste mig, udtaler Bjarne Larsen.

Formandsposten og de hverv, der følger med denne post, overtages af 1. næstformand H.C. Gæmelke, Vejen, indtil Bjarne Larsen igen er tilbage. H.C. Gæmelke vil sammen med Tage Schmidt, Filskov, udgøre formandskabet.

Bjarne Larsen, som også er valgt til primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, erstattes på denne post af Søren Søndergaard, Randbøl, der er valgt som suppleant for Bjarne Larsen.

- Da delegeretmødet er nært forestående, og jeg ikke forventer at kunne yde 100 % før en tid derefter, har jeg besluttet, at jeg ikke er kandidat til en af pladserne i primærbestyrelsen, oplyser Bjarne Larsen.

- Jeg er naturligvis ked af at måtte frasige mig mine tillidserhverv i landbruget, men jeg har behov for at passe bedre på mig selv den kommende tid, slutter han.

 

Søren Søndergaard afløser i Landbrug & Fødevarer

Bjarne Larsens exit fra primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer betyder, at pladsen besættes af hans 1. suppleant.

Det er Søren Søndergaard, Randbøl, der i øvrigt også er bestyrelsesmedlem i Jysk Landbrug.

Søren Søndergaard afløser i Landbrug & Fødevarer

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere