Vandværk og landmand indgår på eget initiativ BNBO-aftale

Fra flere sider lyder der mange knubbede ord om, hvor svært det er at få lavet de såkaldte BNBO-aftaler mellem vandværkerne og landmænd, der har arealer, der skal udlægges til BNBO.

Disse fortællinger kan John Hjorth, formand for Livbjerggård Vandværk og gårdejer Martin Christensen, Hjerm dog ikke genkende.

I foråret 2022 tog John Hjorth fra vandværket kontakt til Martin Christensen, som har marker hvor Livbjerggård Vandværk pumper vand op til deres 172 forbrugere. Fra Struer Kommune havde vandværket modtaget et kort, der viste BNBO-området. Altså området, hvor der ikke må sprøjtes med kemikalier. I praksis betyder det for Martin Christensen, at han ikke længere kan dyrke arealet på konventionel vis, men skal dyrke det som økologisk markbrug.

Efter fælles rådgivning fra Holstebro Struer Landboforening, var der hurtig enighed om hvilket areal, der ikke længere måtte drives konventionel. Der var ligeledes enighed om hvilke ulemper og økonomiske konsekvenser den ændrede driftsform vil have for Martin Christensen.

- Vi hører, at nogle vandværker hyrer mange eksperter ind for at lave mange forkromede regnestykker på, hvordan man skal kompensere landmændene. I vores tilfælde brugte vi almindelig snusfornuft og aftalte en kompensation, som begge parter kunne se det retfærdige i. Vi har ikke været i en situation, hvor vi har tilkaldt en masse eksperter, som vi hører, kan være med til at skabe splid og spektakel. Vi kan derfor opfordre de steder, hvor man endnu ikke har fået afsluttet BNBO aftalerne til at få afklaret hvilket areal, det drejer sig om og sæt jer så sammen og i fællesskab finde hvad en rimelig kompensation vil være – uden en masse dyre eksperter, siger Kristian Gade, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Når man først kan underskrive en aftale nu, er det ikke manglende enighed om aftalen, men blot  afklaring af nogle skattemæssige spørgsmål, der har trukket ud.