Udgivet d. 26-09-2018
Frem til mandag den 29. oktober er det muligt at søge tilskud til at etablere sammenhængende naturarealer i Natura 2000-områder.
Tekst: Lisbeth Gliese, tlf. 9629 6931, lgj@sagro.dk
Du kan søge tilskud til permanent ekstensivering af arealer, hvis du har jord beliggende inden for Natura 2000-områder, der grænser op til en af de habitatnaturtyper, der er fokus på i tilskudsordningen. Det drejer sig om kildevæld, rigkær, sure overdrev, kalkoverdrev og tørre kalksandsoverdrev.
Formålet er at mindske randpåvirkningen af den eksisterende natur.
Tilskuddet består af en engangsudbetaling, og beløbet afhænger af størrelse og tidligere anvendelse af arealet. Tilsagnsarealet skal minimum være 1 ha stort.
Tabel 1 Takster til udbetaling.
|
Kr./ha |
Jord i omdrift/ Høj sats |
55.000 kr. |
Permanent græs / Mellem sats |
28.000 kr. |
Naturarealer / Lav sats |
4.500 kr. |
Du kan finde de relevante arealer på MiljøGIS.
På siden vælger du fanen til venstre, hvor der står Støttelag og derunder Tilskud til sammenhængende arealer.
Her kan du se, om der er habitatnaturtyper med indsatskrav på din ejendom.
Hvis du er interesseret i at høre mere om tilskudsordningen, sidder jeg klar til at hjælpe, og jeg hjælper gerne med at udfylde samt indsende ansøgning om tilskud til sammenhængende naturarealer indenfor Natura 2000-områder.
Tilmelding til nyhedsbrev