Tårnhøje, kvægfaglige mål blev startskuddet til nyt samarbejde

Du har sikkert oplevet, at spørger du dyrlægen, får du én vurdering, og spørger du rådgiveren, får du en anden. Det er ikke nogen statshemmelighed, at selv om fagligheden er omtrent den samme, kan den endelige konklusion være forskellig.

Men et tættere samarbejde mellem dyrlæge og rådgiver kan være utroligt givtigt og spare tid. Derfor har SAGRO og Ribe-egnens Dyrlæger indledt et samarbejde. 

- Vi har skruet det sådan sammen, at alle beslutninger og ændringer vedrørende fodring på bedriften sendes ud til både dyrlæge og rådgiver. Nogle gange er det nok bare at sætte den anden part på som Cc på mailen. Men så ved jeg, at de er opdaterede, næste gang vi taler sammen, siger Mads Refsgaard, der er driftsleder på Korsvanggaard, der ligger ved Bramming og ejes af Søren Asger Lundgaard. 

Idéen til samarbejdet kom, da Søren Asger Lundgaard ønskede at udnytte viden fra alle fagkyndige, der kom på gården. Det overordnede, langsigtede mål er, at det kvægfaglige skal være ”110 % i orden”. Og det var dette, der blev startskuddet til et lidt mere formaliseret samarbejde. 

Alle samles hvert halve år

Det er planen at gå fra nuværende 850 årskøer og op til 1.000. Når 2034-kravene er helt indfaset, vil man igen reducere bestanden en smule, så man ender på godt 900 årskøer. 

- Vi vil gerne være en del af fremtiden indenfor landbruget, hvad det så end betyder og her har Søren (gårdejeren, red.) vurderet, at vi også gerne vil være med om 30 år. Og det er jeg er helt enig i, siger Mads Refsgaard. 

I fremtiden vil der være fokus på overgangskøer, dvs. perioden tre uger før og efter kælvning. En høj dyrevelfærd betaler sig, det ved de fleste. Regningen til dyrlæge på gården er heller ikke høj, og mindre udbrud af forskellige ting tages i opløbet, inden de når at udvikle sig.

- Fordi vi arbejder tæt sammen, er den løbende dialog med til at holde dyrlægeregningen nede. Rent fagligt er det utroligt tilfredsstillende, siger Ole Rasmussen, der er dyrlæge og medejer af Ribe-egnens Dyrlæger.

Kvægrådgiver på gården, Bjørg Andersen, SAGRO, stemmer i.

- Her er man hurtig til at reagere. Og fordi dyrlægen og jeg altid ved, hvad den anden gør, kan det hele afstemmes, så alt går op i en højere enhed. Det er ganske enkelt superspændende at være med til, siger hun.

Desuden er der to halvårlige møder, hvor alle er til stede på samme tid: Gårdejer, driftsleder, dyrlæger og kvægrådgiver. Her gennemgår man alt det kvægfaglige, herunder foderplan, sundhed og så videre og evaluerer det forgangne halve år og sætter nye mål for det kommende. Og er der særlige emner, der kræver en tilbundsgående diskussion, er det i dette forum, at sagen bliver drøftet. 

Forskellige bedrifter, forskellig rådgivning

Når du som landmand søger rådgivning, hvad er det så helt præcist, dit langsigtede mål er? Her tænkes der selvfølgelig ikke på at komme et udbrud af salmonella til livs eller kurere en ko for mælkefeber. Men i forhold til den langsigtede strategi, hvad er målet så? Er det at have så komfortabel en tilværelse som muligt – det gode liv på landet, om man vil – eller er det at få toptunet mælkeproduktionen, så udgifter minimeres og indtægterne det modsatte?

Nogle gange er det godt at have den del på plads, når strategien lægges.
- Jeg forsøger altid at spore mig ind på det dybereliggende ønske hos landmanden. Jeg kan selvfølgelig altid hjælpe med et konkret spørgsmål, men når man lægger en strategi, er det ofte, at man skal spørge sig selv, hvad det helt præcist er, man vil med sin bedrift, siger Bjørg Andersen.

Helt konkret betyder det for denne bedrift, at man ikke nødvendigvis går efter at få en højere ydelse. Vejen til et veldrevet landbrug har som bekendt mange veje, og her er det ingen undtagelse.

- Ja, vi kunne vel godt malke tre gange i døgnet, men det er bare ikke den måde, vi vil drive landbrug på. For det kommer med for store personalemæssige og personlige omkostninger, siger Mads Refsgaard.

Forstået på den måde, at hvis man går over til at malke tre gange i døgnet, vil det lægge et for stort pres på medarbejderne. Og det er man bestemt ikke interesseret i.

- Vi vil gerne holde på dem. Det kunne vi sikkert også alligevel, men medarbejdernes trivsel er bare topprioritet. Uden dem havde vi ikke så stor succes, som vi har nu, siger han.

Desuden har man i den nye malkestald lavet fremragende faciliteter for de ansatte. Det er alt sammen noget, man er utroligt bevidst om. Mange har nok prøvet at rekruttere kvalificerede medarbejdere uden held. Det betyder, at det er endnu vigtigere at holde på de dygtige folk, man allerede har.

I skrivende stund kommer mere end halvdelen af den udenlandske arbejdskraft i landbruget fra Østeuropa, men tilgangen af arbejdskraft herfra er også aftagende. Og Landbrug & Fødevarer forudser, at der vil mangle omkring 2.200 faglærte medarbejdere i dansk landbrug om blot syv år.

Ph.d.-afhandling gik viralt

Prioriteringen med kun at malke to gange og sørge for gode arbejdsforhold er slet ikke usædvanlig – og i stedet have fokus på ”det gode liv på landet”. Det ved man til fulde hos både SAGRO og Ribe-egnens Dyrlæger, men i forhold til officielle statistikker kniber det med at grave nogen frem.

Så da dyrlæge Erling Kristensen fra Tved Dyreklinik i en ph.d.-afhandling for år tilbage dokumenterede dette, gik hans publikation nærmest viralt. Han havde spurgt 16 forskellige landmænd om, hvad de ville bruge tiden til, hvis de hver eneste dag fik en ekstra time, som de kunne bruge til lige det, de ville.

Resultatet var, at landmændene foretrak at bruge tiden på familie og venner – eller bruge den på at ”komme foran” i arbejdspresset og på den måde have tid til at tænke mere strategisk og langsigtet. Dernæst kom dyrenes sundhed. Først længere nede af listen kom arbejdet i stalden med henblik på at tjene flere penge.

- Det har jeg altid i baghovedet, når jeg taler med landmænd. Vi kan komme med alskens planer, men hvis det grundlæggende ikke stemmer med det, som landmanden vil med sit liv, bliver planen ikke udført ordentligt. Og så er det spild af vores tid og ikke mindst landmandens penge, siger Ole Rasmussen.

På bedriften er det tilmed ham, som laver foderplanen af ”historiske årsager”. Men ændringer bliver altid kørt forbi kvægrådgiver Bjørg Andersen, og hun ser planen efter i DMS.

- Det skal spille sammen. Når jeg besøger bedriften her, er jeg opdateret på Oles justeringer. Lige nu malker de til cirka 12.000 kg EKM pr. ko, men målet er ikke nødvendigvis at komme højere op, siger hun.

Selv er driftsleder Mads Refsgaard meget tilfreds. Samarbejdet er stadig relativt nyt.

- Vi skal have specialiseret rådgivning. Vi vil have rådgivere, som går op i det på samme måde, som vi selv gør. Og det får vi. Ellers ville vi heller ikke betale for det, siger han.