System til fordeling af efterafgrødetilskud er makværk

Formand for Jysk Landbrug, Bjarne Larsen, retter en hård kritik mod Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af ansøgninger om tilskud til frivillige, målrettede efterafgrøder.

Tekst: Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug

Så skete det igen!
Lovgiverne har sat et indviklet system i søen, uden på forhånd at sikre sig, at det i praksis kan håndtere udfordringerne.

Det er gået, som det gik med randzonerne: Der var ikke den nødvendige sammenhæng mellem de krav, der blev stillet, og de penge, der var til rådighed.

På samme måde er det med de frivillige efterafgrøder. Ministeriet har enten ikke forudset problemerne, eller også har de lukket øjnene for dem. Og begge dele er lige galt!

En skæv fordeling

Da ansøgningsrunden åbnede 1. februar stod landmænd klar til at kaste sig ind i kampen om 700 kr. pr. ha i tilskud. Alle var klar over, at det gjaldt om at komme først til mølle i sine ID15-oplande. Men resultatet er blevet en fuldkommen skæv fordeling af efterafgrøderne, fordi systemet ikke kunne styre ansøgningerne på ID15-niveauet, men kun i de store vandoplande.

Hvad betyder det i praksis? Det kan en række landmænd snakke med om. En af dem er Jens Uth, som vred og frustreret skrev til mig. Han er positiv over for efterafgrøder og havde sidste år efterafgrøder i mere end 50% af sit areal. I år søgte han derfor tilskud til 40 ha efterafgrøder. Hans planterådgiver sendte ansøgningen den 6. februar, men da var hele tilskudskvoten allerede opbrugt. Han har nu udsigt til, at han efter den 21. april vil blive pålagt at etablere efterafgrøder - uden kompensation.

Men der slår han en streg i sandet. Han vil ikke først være til grin i et uigennemskueligt ansøgningscirkus, og derefter tvinges til at etablere efterafgrøderne for egen regning. Så tager han hellere en retssag, siger han.

Hvis først-til-mølle princippet havde været gældende på det enkelte ID15-opland, havde det været fair, for så havde resultatet været en rimelig geografisk fordeling. Men som det gik, så fik de hurtige og heldige, hvad de kunne tilkomme og mere til, mens andre står tomhændede tilbage. Nogle ID15-oplande har overopfyldt kvoten for efterafgrøder, mens landmændene i andre områder selv skal bekoste dem.

Krav er overopfyldt

Jeg er enig i, at sådan kan man ikke behandle os. Og for at gøre ondt værre, så har hele forløbet skabt splid mellem landmænd og planterådgivere, mellem landmænd indbyrdes, mellem landmænd og deres landboforening og mellem landboforeninger og Landbrug & Fødevarer.

Det er svært at stå model til. Som andre landboforeningsformænd har jeg bakket op om, at de frivillige efterafgrøder skulle udlægges, fordi det var ”noget for noget” i forhold til den ekstra kvælstofkvote, vi fik via landbrugspakken.

Men jeg havde godt nok ikke forestillet mig, at tilskudsmodellen skulle være sådan noget makværk, som det vi her har været vidne til.

Mit forslag skal være, at der bliver fundet flere penge, så Jens Uth og andre, der pålægges tvungne ekstra efterafgrøder for at opfylde kravet i alle områder, kan blive kompenseret som lovet. Alternativt kan man lade kravet bortfalde. Da pengene er brugt, må man have lov at antage, at de krævede hektar er leveret. Og i hvert fald er det ikke vores problem, hvis efterafgrøderne ikke er fordelt, som Miljø- Fødevareministeriet havde tænkt sig. Det ansvar er ministeriets alene.

"Da pengene er brugt, må man have lov at antage, at de krævede hektar er leveret. Derfor skal ingen tvinges til at udlægge flere efterafgrøder uden kompensation," mener Bjarne Larsen.