Se temaet for tilsyn i din kommune

Udgivet d. 12-09-2017

Kommunerne har nu fastlagt temaerne for efterårets tilsynskampagne vendt mod landbruget. SAGRO har samlet informationerne fra de midt- og vestjyske kommuner

Holstebro Kommune - Tilsynskampagne 2017 sætter fokus på forebyggelse af flueproblemer. Der er sendt særskilt informationsmateriale ud til alle minkfarmere i kommunen.

Herning Kommune - Alarmer på gylletanke

Ikast- Brande Kommune – Ensilagepladser og enkelte steder beholderkontrol

Billund Kommune – Oplysningskampagne målrettet små dyrehold, som har fået ændret regelsæt i forbindelse med den nye husdyrlov, som trådte i kraft pr. 1. august 2017. En del af disse er muligvis ikke opmærksomme på, at grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold nu er blevet meget præcis og omfatter en større målgruppe. De skal derfor oplyses om, hvilke regelsæt - fx for gødningsopbevaring - små dyrehold nu er omfattet af. Dog gælder det, at de nye regler først får virkning i forbindelse med udvidelse af dyreholdet eller andre ændringer.

Ringkøbing-Skjern Kommune – Beholderkontrol (Gylletanke skal mindst hvert 10 år - og for visse beholdere hvert 5. år - kontrolleres for landmandens egen regning. Formålet med kontrollen er at modvirke risikoen for sivende og/eller akut forurening med flydende husdyrgødning.

Vejen Kommune – Ensilagepladser på miljøgodkendte landbrug

Varde Kommune – Flydelag på gyllebeholdere. Kommunen udfører uanmeldte tilsyn på et antal tilfældigt udvalgte husdyrbrug, dog med særlig fokus på svinebrug. Målet for tilsynskampagnen er flydelag på gyllebeholdere, samt dykkede indløb.
Varde Kommune har udarbejdet en folder med vejledning om flydelag på gyllebeholdere.

Esbjerg Kommune – Erhvervsaffald. Se folder om affaldshåndtering i landbruget. (Folderen indeholder en oversigt, der er meget relevant - også for landmænd i andre kommuner end Esbjerg.)

Vejle Kommune – Oplysningskampagne om mulighederne for en klimaindsats i økologiske landbrug med henblik på at optimere landmandens drift og gavne klima og natur – se nærmere.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Lisbeth Tønning Lisbeth Tønning Afdelingsleder, Miljø 76 60 23 66 20 18 48 09


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere