På fem år døde otte af denne gas

Når man rører, skovler eller pumper gylle, kan gassen svovlbrinte frigives - måske bedre kendt som gyllegas. Der ligger typisk et flydelag oven på gyllen, og bryder man det, er det, at gassen kommer ud i luften, som man indånder. 

Det sker ofte, at man har travlt på bedriften, og så kan man let glemme sikkerheden. Men det er ganske enkelt livsfarligt at gøre. Mellem 2012 og 2017 mistede hele otte personer livet som følge af forgiftning af svovlbrinte. Og siden har der været flere ulykker, hvor nogle enten mistede førligheden eller livet. 

- Det er derfor, vi har valgt at sætte fokus på det, vi kalder den usynlige dræber. Men hvis man indarbejder gode, sikre rutiner og har sikkerhedsudstyret i orden, kan man undgå de værste ulykker, siger Kurt Skaarup Mortensen, der er energi og teknikrådgiver hos Byggeri og Teknik, som bl.a. ejes af SAGRO. 

Betegnelsen "usynlig dræber" er desværre meget præcis. Gassen er, som atmosfærisk luft, gennemsigtig, og i små mængder lugter den fælt som en kloak. Men i større mængder lammer den lugtesansen, så den fremstår lugtfri. Den kan give lammelse af åndedrættet, og får man tilstrækkelig stor koncentration i sin indåndingsluft, falder man om på stedet. 

- I ringkanal-systemer – og især i kvægstalde - er det derfor vigtigt, at man omrører gyllen hver dag, idet den svovlbrinte, der udvikles i gyllekanalen, vil ophobes i stillestående gylle og frigives, når gyllen omrøres, siger han. 

Detektor skal være del af uniformen

Et godt sted at starte er at have sikkerhedsudstyret på plads. Her er første skridt, at medarbejderne altid har en svovlbrinte-detektor på sig - helt som en del af uniformen sammen med gummistøvlerne, når der arbejdes med gylle. 

Det er allerede standard i mange andre brancher, hvor svovlbrinte er en del af hverdagen, f.eks. på biogasanlæg og i skidtfisk industrien. Det er også derfor, gassen f.eks. også kaldes kloakgas og sumpgas. Men det har bare ikke været så almindeligt i landbruget at gå med en svovlbrintedetektor.

- Men det vil vi gerne lave om på. På flere gårde er man vant til at arbejde ud fra "tommelfingerregler" og "rutiner", men det går ikke, når man har med svovlbrinte at gøre, siger Kurt Skaarup Mortensen.

Svovlbrinte kan også dannes i dybstrøelse. En landmand registrerede, at der i en dybstrøelsesstald kunne måles helt op til 52 ppm svovlbrinte ved en helt almindelig opgave som udmugning.

Det kan give en ret voldsom øjenirritation, og så skal man altså forlade stalden straks. Bliver man der længere, kan man risikere at miste bevidstheden. 

- Detektoren kan også bruges til at finde fejl i gylleudslusningssystemet. Når man har afværget første ulykke, skal man finde ud af, hvorfor det skete, så det ikke sker igen, siger han.

Hav altid en nødmaske klar

Skulle det ulykkelige ske, at en medarbejder falder om, er det for mange en naturlig reaktion at løbe hen til vedkommende med det samme. Men så gør man bare skaden større, end den allerede er. Hvis én allerede er faldet om, er risikoen for, at man selv også gør det, meget stor.

- Derfor skal man have en nødmaske i stalden, som er en plomberet engangsmaske. Den er meget hurtig at tage på, og kan bruges, hvis man akut skal ind og redde et dyr eller menneske. Men man kan kun bruge den i 15 minutter. Den kan bl.a. købes hos Byggeri & Teknik, siger han. 

Hvis der er behov for at komme ned under spalter eller i tanke og reparere noget, skal det foregå med friskluft-forsynet åndedrætsværk – det er næsten altid en opgave for eksterne fagfolk

- Tænk altid på det, som var du i et fly. Der ved folk godt, at de skal tage masken på først, inden de hjælper andre. I stalden er det ikke anderledes, siger han. 

Husk rækkefølgen

Men én ting er sikkerhedsudstyr, en anden er helst ikke at skulle bruge det. Og derfor slår Kurt Skaarup Mortensen meget på, at man f.eks. altid skal udsluse sin gylle i den rigtige rækkefølge.

- Det betyder, at man skal starte med den prop, der ligger længst væk fra fortanken. Gør man det omvendt, er der risiko for, at de forreste propper løftes, når de bageste kummer udsluses, siger han.

Det kan man se nedenfor på figur 1.

Samtidig er det alfa og omega, at man har god udluftning i stalden – af åbenlyse årsager, og derfor skal man teste, om den virker. Udluftningskanalerne skal rengøres 1 – 2 gange årligt med en drænspuler.

Og sidst men ikke mindst, bør man tjekke, om indløbet til fortanken til gylletanken er "dykket" - se også ”Poss 1” på figur 1.

- Når man har alt dette på plads, vil jeg sige, at man er godt rustet til at undgå ulykker med den “usynlige dræber”. Vi hjælper selvfølgelig gerne med at gøre bedriften sikker. Snart kommer foråret, og så er det igen gyllesæson, siger han. Og sikkerheden skal med ud til gylletankene – flere personer har prøvet at miste bevidstheden i forbindelse med omrøring af lagertanke.