SAGRO med til at sætte dagsordenen for klima og bæredygtighed

Udgivet d. 21-11-2019

SAGRO var naturligvis på plads, da Økologi-kongressen 2019 åbnede onsdag med temaet ”Jorden kalder”.

Det er et tema, der jo passer rent ind i, at SAGRO allerede har valgt at gå meget aktivt ind i den dagsorden, der handler om klima og bæredygtighed, siger virksomhedsrådgiver, Solvejg Horst Petersen. Det blev jo på kongressen meget tydeligt, at det ikke handler om, hvorvidt vi skal gøre noget, men hvad, og hvor hurtigt.

SAGRO har den viden, der skal til for at rådgive landmændene om, hvad der i praksis kan gøres på den enkelte bedrift, så det både giver værdi i forhold til klima og bæredygtighed, og samtidig også for den enkelte landmand.

- Vi vil i de kommende år blive mødt med forventninger om dokumentation for tiltag, der reducerer klimabelastningen, og jeg er overbevist om, at det også kommer til at ændre de produktionsformer, som vi kender dem i dag. Det vil betyde noget for landbrugets fremtidige planer og investeringer, siger hun.

- SAGRO kan med vores samlede viden understøtte landmændene, så de kan få mest ud af de forretningsmuligheder, der jo også ligger i den grønne omstilling, siger Solvejg Horst Petersen.

Hun ser frem til, at SAGRO selv arrangerer en konference den 22. januar, hvor klima og bæredygtighed er i fokus.

                                        


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere