SAGRO forgyldte landmanden på Nutrifair

Udgivet d. 17-01-2019

Sætter fokus på de mål, landmændene har

Der blev kigget og smilet, da gæster på Nutrifair passerede SAGROs stand. Her stod en statue af en forgyldt landmand og overraskede gæsterne ved pludselig at komme til live.

Baggrunden for standen er SAGROs ønske om at sætte landmanden op på den piedestal, hvor de hører hjemme, og kunne vi forgylde hver enkelt, gjorde vi gerne det, siger kommunikationschef, Steen Ancher, SAGRO.

- Vi ved fra vores kunder, at de er meget bevidste om, hvad de er gode til og har brug for hjælp til. Det skal vi naturligvis lytte efter, for det SAGRO gør, skal jo give værdi på landmandens bundlinje.

- Vi har haft en stribe interviews med vores kunder hen over efteråret, og her er det gennemgående træk, at de alle har noget, der driver dem i deres dagligdag, og andet, som de gerne vil udfordres på. Derfor har vi valgt, at vi skal have fokus på et tema, som vi kalder ”Nå dine mål” – for det er jo i sidste ende dét, det handler om.

Interessen, som den gyldne landmand vakte, skabte god trafik ind på SAGROs stand, hvor rådgivere fra rådgivningsvirksomhedens forskellige kompetencefelter stod klar.

Der blev kigget og smilet, da gæster på Nutrifair passerede SAGROs stand. Her stod en statue af en forgyldt landmand og overraskede gæsterne ved pludselig at komme til live


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere