Roer er alternativ til korn – men kan roer slå andet grovfoder?

Tekst: Niels Justesen, kvægrådgiver, SAGRO, tlf. 7660 2423

Morten Nyland Christensen fra SEGES har beskrevet totaløkonomien på bedrifter med forskellige grovfodersystemer. Tre typer bedrifter, der alle har mælkeproduktion, indgår i undersøgelsen.

Således er der:

• bedrifter, som i praksis kun producerer grovfoder,
• bedrifter, der har mindst 5 ha foderroer, og
• bedrifter, der har kornproduktion ved siden af.

Der er set på totaløkonomien gennem 5 år. Til at belyse økonomien er der valgt afkastningsgraden som det udtryk, der bedst beskriver økonomien. Kort fortalt så fortæller afkastningsgraden, hvor stort et afkast der opnås, efter at alle omkostninger er betalt, inkl. ejerens arbejdskraft. Afkastningsgraden* påvirkes ikke af gældsprocenten, men af driftsresultatet.

Figuren viser afkastningsgraden for de tre grupper af producenter af grovfoder

Undersøgelsen viser, at gruppen, som kun producerer grovfoder, opnår de bedste økonomiske resultater. For 2017 og 2018 har det været bedre at producere roer (røde søjler) end korn (orange søjler). I 2018 ligger alle roebedrifterne bedre end bedrifterne med korn.

Lokale tal for totaløkonomien

I SAGROs roe-erfagruppe har deltagerne besluttet at undersøge, hvad det egentlig koster at dyrke roer. Således får gruppen et bedre og mere nuanceret billede af økonomien ved forskellige måder at håndtere roerne på.
Der er kommet nyere sorter med rigtig høje udbytter, og nye maskiner gør det lettere at håndtere roer til opfodring ved køerne. I den efterfølgende tabel er majsensilage, foderroer og foderkorn sammenlignet ud fra NorFor-værdier og anslåede udbytter gældende for 2019 i Sydvestjylland.

Af tabellen ses en sammenligning mellem majsensilage, foderroer og foderbyg. Udbytterne er anslåede og taget med baggrund i sortsinfo og lokalt kendskab. For majsensilage forventes udbyttet at blive omkring 12.000 FEN/ha, mens det for roer er vurderet, at et udbytte på 16.000 FEN/ha vil være realistisk i år.

I tabellen er vårbyg sat ind med et højt udbytte på godt 66 tdr./ha til en pris på 110 kr./100 kg. Når vårbyg omregnes til FEN, bliver udbyttet tilsvarende lavere og prisen pr. FEN tilsvarende højere.

Flere kvægbrugere og rådgivere har været skeptiske over for, om det er muligt at høste udbytter i foderroer på 16.000 FEN/ha over flere år. Vi kender majsensilage og foderbyg, men har måske glemt roerne lidt?

I roe-erfagruppen har vi set, at man på en forholdsvis enkel måde kan håndtere roerne. Det at dyrke foderroer er ikke et fravalg af majs og eller græsensilage, men snarere et tilvalg af foderroer. Det bliver interessant for roe-erfagruppen at få belyst, hvad det egentlig koster at dyrke roerne.

Det kan du læse mere om i decembers udgave af Grobund.

Figuren viser afkastningsgraden for de tre grupper af producenter af grovfoder

Morten Karlsen, Outrup, har taget det meste korn ud af sin markplan og dyrker roer i stedet.  ”Kornet var en salgsafgrøde, men det giver mig en bedre økonomi at avle noget, jeg kan fodre op,” siger han. Roeudbyttet i de 9 ha ser lovende ud, mener han. Roerne er valgt, fordi de hæver fedtprocenten i køernes mælk og kan erstatte en del af det indkøbte foder.