Godt græs kan redde din foderplan

Udgivet d. 09-08-2024

 

Det er høsttid, og det ser meget blandet ud med udbyttet rundt omkring.

Det giver rynker i panden hos en del landmænd, fortæller kvægrådgiver Bjørg Andersen:
 
- Der er mange, der ringer ind og spørger til grovfoder-situationen, og det er altid en rigtig god idé at få foderet målt op. Det vi kan se derude er, at der er gode mængder græs. Kvaliteten kan være svingende, men kan man lave en god kvalitet græs, kan vi ofte slippe afsted med at have 10-15 procent mere godt græs i en foderplan, siger hun i den seneste udgave af SAGROS podcast Fredagstelefonen.

Og ellers er det naturligt nok majsen, der er mest fokus på.

- Det ser meget blandet ud, men majsen er vokset en del de sidste 14 dage med sol og varme, og mange steder står de faktisk helt okay lige nu. De bliver næppe tårnhøje i år, så vi skal nok håbe på god kvalitet frem for store udbytter. Og har man arealer, hvor majsen allerede nu begynder at se lidt træt og halvvissen ud, og hvor man kan se, at kvaliteten ikke bliver i top, så kan man med fordel samle dem for sig selv i en stak, og måske bruge dem til foder til kvierne, lyder rådet fra Bjørg Andersen.

- Og har du spørgsmål, så giv endelig din kvægrådgiver eller planteavlsrådgiver et kald, vi sidder klar at svare og tage en snak, slutter hun

 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Bjørg Noël Andersen Bjørg Noël Andersen Kvægrådgiver 76 60 21 55 24 62 73 88


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere