PLANTER: Hvad betyder Den grønne trepart for SAGROs faggrene?

Udgivet d. 11-03-2025

Fuldt fokus på kvælstof og kollektive virkemidler.

I SAGRO Planter, Miljø & Natur fylder Den grønne trepart meget i disse dage, og der er mange spørgsmål fra vores kunder:

"Hvad betyder treparten på min bedrift, og hvad skal jeg gøre?”

I første omgang er der stort fokus på kvælstof, og det er vigtigt at skelne mellem kollektive virkemidler i vandoplandet og individuelle virkemidler på bedriften. De kollektive virkemidler vil være de billigste og mest effektive metoder til at komme langt, og derfor er det hér, der bør være fuldt fokus nu. Ofte vil det involvere flere lodsejere, og derfor kræver det typisk en vis velvilje blandt naboerne. Hvis du som enkeltperson vil have hjælp til at komme i gang, så ræk ud til din udtagningskonsulent ved SAGRO. De er erfarne i at få projekter realiseret, og de står klar til at assistere med det meste. Hjælp i forbindelse med kollektive virkemidler er omkostningsfrit. 

For den enkelte bedrift kommer der et paradigmeskifte i måden, hvorpå vi skal udregne bedriftens N-kvote fra vækstsæson 2027. Igennem årtier har vi udregnet N-kvote uden at ændre væsentligt på metoden, men nu skal vi benytte udvaskeberegneren NUAR2027 til at beregne den enkelte bedrifts N-kvote. Effekten af alt, hvad vi udfører af kollektive virkemidler, kompenseres der for i vandoplandet ind i udvaskeberegneren på bedriftsniveau, så lodsejeren derved godskrives og opnår en rabat.

Politisk mangler der beslutning om de sidste detaljer i udvaskeberegningen, men vi forventer, at det falder på plads her i forår 2025, så vi er klar med udvaskeberegningen på bedriftsniveau allerede til sommer. For nogle begynder planlægningen til sæson 2027 allerede denne sommer, men for de fleste sker det fra sommer 2026. For at vende tilbage til det indledende spørgsmål fra landmanden, så er det korte svar her og nu:

Kollektive virkemidler – sæt
i gang!

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Klaus Hvas Sørensen Klaus Hvas Sørensen Chef, Planter & Miljø 96296629 22512776


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere