Udgivet d. 05-08-2021
Tirsdag havde seks midt- og nordjyske landboforeninger kaldt deres medlemmer omkring Limfjorden sammen for at informere dem om de store konsekvenser, vandplansperiode tre kan få for deres bedrifter.
Fire landmænd var tirsdag værter for hver deres informationsmøde, hvor kollegaer fra nærområderne var inviterede. Alle var mødt op for at høre nærmere om de konsekvenser vandplansperiode tre kan få for dem.
Baggrunden var et nyt kvælstofkort, der blev afsløret i midten af juni måned. Kortet er en del af den kommende tredje planperiode i EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre god tilstand i det danske vandmiljø.
Kortet viste, at kravene til kvælstofreduktion i tredje planperiode rammer ekstra hårdt hos de midt- og vestjyske landmænd, der afvander til Skive eller Hjarbæk Fjord i Limfjorden.
Flere af landmændene kan ifølge Seges se frem til et efterafgrødekrav på over 80 procent, tvungen braklægning og undergødskning. Det vil sætte op mod 30 procent af bedrifterne i en alvorlig økonomisk klemme.
Braklægning af 75 hektar
En af værterne på dagen var Jørgen Lund Jensen fra Høstrup ved Haderup.
Han har 340 årskøer og driver 274 hektar. Han står til at skulle have 111 hektar med målreddede ekstraafgrøder, men det bliver ikke den største udfordring, da han stort set allerede er på dette niveau. Det er derimod kravet til braklægning, hvor han skal op på 75 hektar.
På mødet fremlagde han beregninger, der viste, at han skulle regne med en meromkostning på 418.000 kr. om året - eller godt 1.600 kr. pr. hektar.
Kan bremse generationsskifte
Et andet stop var hos Gunnar og Asmus Forum på Sandagergaard i Skals, og her ser situationen også håbløs ud.
Far og søn er i gang med et generationsskifte, og de kan være bange for fremtidsmulighederne, hvis vandplansmålene gennemføres, som de ser ud nu.
De har 490 køer og driver 400 hektar, men på deres bedrift vil de ikke kunne gennemføre de foreslåede krav.
Vil gerne bidrage
Vandplanerne er som sagt ikke vedtaget endnu, og foreningerne håber på, at de sammen med Landbrug & Fødevarer, kan lægge et så stort politisk pres, at de kan få ændret planerne, så der tages hensyn til arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne, som vil lide meget under en gennemførelse af de nuværende planer.
Landboforeningerne mener, at vandplanerne er blevet til på et meget usikkert grundlag, eftersom det er beregninger alene fra Aarhus Universitet, der ligger til grund for forslaget, der endnu er i politisk behandling.
- Landbruget vil og skal være en del af løsningen, og vi skal selvfølgelig bidrage alt hvad vi kan for at rette op på fjordenes tilstand, der er et resultat af fortidens synder. Jeg mener, vi mangler en faglig begrundelse for, om det I det hele taget har nogen effekt. Vi har jo allerede gjort en masse uden noget synderlig resultat, siger Sven Agergaard, der er formand for Herning Ikast Landboforening, som er en af de seks landboforeninger bag møderne.
Oplysning og politisk pres
Formålet med møderne er i første omgang at oplyse medlemmerne om de store konsekvenser, planerne for planperiode tre får, hvis de bliver vedtaget i den form, de har nu.
- Når seks landboforeninger går sammen, så står vi bare stærkere, end hvis vi kæmper den samme sag hver for sig. Jeg tror, det var en øjenåbner for mange af de fremmødte, at det faktisk er ganske umuligt at leve op til kravene, hvis planen bliver vedtaget i sin nuværende form, siger han.
Medlemsmøderne skal efterfølgende lægge grund for et politisk pres.
- De regler, vi har i dag, er svære at efterleve, og nu kommer der yderligere krav, og det kan simpelthen bare ikke lade sig gøre. Vi besøgte også en økolog, og for ham ser det faktisk endnu værre ud. I de nuværende krav skelnes der mellem konventionel og økologi, men i den nye plan er kravene helt ens, siger Sven Agergaard.
En del af landbrugsforhandlingerne
Indsatserne i Vandplansperiode tre er en del af Folketingets landbrugsforhandlinger, som blev sat på standby lige før sommerferien.
Morten Boje Hviid, der er direktør for erhvervspolitik og bæredygtighed i Landbrug & Fødevarer, var også med på rundturen omkring Limfjorden. Han fortalte landmændene, at Landbrug & Fødevarer går hårdt efter at få det faglige grundlag for vandplanerne set efter i sømmene og få en second opinion på Aarhus Universitets beregninger.
- Det faglige grundlag sejler og svinger, og det er svært at have tillid til, sagde han.
Derudover spiller L&F ind med andre virkemidler end kvælstofreduktion alene, og de appellerer til, at der ses på de lokale forhold, som for eksempel i Hjarbæk Fjord, som har en række forhold, der ikke er gældende andre steder.
De øvrige foreninger er:
Tilmelding til nyhedsbrev
