Udgivet d. 11-10-2017
Torsdag den 26. oktober 2017 er der årsmøde i Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer i Fødevarepark Skjern Enge.
Under overskriften ”Videre med økologien” inviterer Økologisektionen alle interesserede til årsmøde med beretning og debat, valg til bestyrelsen samt faglige oplæg og debatter, spændende foredrag og bedriftsbesøg.
Økologisektionen vil rigtig gerne høre medlemmernes mening om, hvad der er vigtigt, når det gælder økologiens videre udvikling, samt have input til alle de andre spændende emner, som sektionsbestyrelsen arbejder med.
På mødet er der valg til Økologisektionens bestyrelse. Her kan alle økologer, der er medlem af en af Landbrug & Fødevarers medlemsforeninger være med til at bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen og lægge kursen for Landbrug & Fødevarers økologipolitik. Ligesom alle økologiske medlemmer kan stille op til bestyrelsen.
Besøg på St. Gaasdal
Det bliver en dag med et tæt pakket program med økologipolitik, faglige oplæg om bl.a. flere danske proteiner, økologiens plads i den cirkulære bioøkonomi, og den kendte filmkøbmand Peter Aalbæk Jensen kommer og giver økologien et kærligt skub. Dagen slutter på St. Gaasdal, et stort økologisk landbrug med planteavl, malkekvæg, kødkvæg, grise og høns.
Læs mere om dagens program her.
Alle er velkomne!
Tilmelding sker på www.lf.dk/tilmelding senest den 19. oktober
Tilmelding til nyhedsbrev