Udgivet d. 06-05-2020
Covid 19 skuber SAGROs markforsøg i en anden retning
SAGROs mange forsøgsmarker bliver i år præget af restriktionerne, der begrænser antallet af mennesker, der må mødes.
- Vi kunne se, at vi nok ville få svært ved at afvikle de store demoer og arrangementer, så vi har valgt at sætte fokus på nogle af de forsøg, som ikke var så arbejdstunge, siger planterådgiver Finn Poulsen, SAGRO, der dog håber i løbet af sommeren at kunne gennemføre arrangementer med flere end de 10, der lige nu er max-grænsen.
Der er dog stadig masser af forsøg – både landsforsøg i regi af forsøgsvirksomheden Ytteborg og en række, som SAGRO selv står for.
Et af de demoer, der allerede nu er til at få øje på, på forsøgsmarkerne ved Årre er en logaritme med forskellig ukrudtsbekæmpelse i hvede.
Her er tale om en såkaldt logaritme-sprøjtning, hvor doseringen falder fra den ene ende af parcellen til den anden.
- Allerede nu er der stor forskel på det visuelle indtryk af effekten, siger Finn Poulsen, der sammen med rådgiverkollegerne også bruger forsøgene til at få ny viden. Interesserede er dog også velkomne til selv at komme forbi og se.
I forsøgsmarken er der ligeledes udført en gylletrappe med stigende gyllemængder til rug og vinderhvede. Her er der stor respons på de 5 forskellige tildelinger af biogasgylle gående fra 0 til 60 t/ha.
SAGRO har også en stribe forsøg i andre afgrøder, hvor effekterne ikke giver synlige resultater i nu.
Markerne ligger på hjørnet mellem Fåborgvej og Fladhøjvej mellem Årre og Fåborg.
Forskellen er tydelig i parceller med ukrudtsbehandling og uden.
Tilmelding til nyhedsbrev