Kursus: dygtiggør dig som leder og tiltræk de bedste medarbejdere

Udgivet d. 03-09-2021

På kurset ”Ledelse i praksis” kan du udvikle dig som leder - til gavn for dig selv, dit team og virksomhedens effektivitet. Den 16. september er sidste tilmeldingsfrist.

Styrkelse af bedriftens konkurrenceevne er vigtigt i fremtidens landbrug. Det kræver blandt andet, at lederne får skabt et indbydende arbejdsmiljø, der kan tiltrække de bedste talenter til medarbejderstaben.

Her er dygtigt lederskab en vigtig forudsætning, og i det kommende efterår er SAGRO i samarbejde med SEGES og LandboSyd klar med en oplagt mulighed for at blive en bedre leder, når de udbyder kurset Ledelse i Praksis.

Kurset er specielt målrettet de ledelsesmæssige problemstillinger, der finder sted i landbruget, fødevarevirksomheder og små/mellemstore virksomheder.

 Hensigten er at gøre dig klogere på din egen ledelsesstil, dine potentialer og dine udfordringer, og hvad enten du er ung eller erfaren, kan du have gavn af at deltage.

Personlig udviklingsplan
Kurset indeholder udformning af en personlig DiSC-profil, otte kursusdage og en afsluttende prøve.

Med din personlige udviklingsplan i hånden arbejder du dig igennem kursusforløbet, som gør dig bedre til at udvikle, motivere og lede dine medarbejdere. Du lærer også at planlægge, prioritere og uddelegere hverdagens mange opgaver på en optimal måde, og du bliver introduceret for værktøjer, du kan bruge til at præsentere budskaber og problemstillinger for dine medarbejdere.

For at sikre dig et stort udbytte arbejder du undervejs med din nye viden, ved at bruge det, du lærer på modulerne, hjemme i virksomheden. Oplever du problemer med at sætte de nye værktøjer i spil, har du mulighed for løbende at sparre med underviseren.

Læs mere om kurset her.

TILMELDING

Tilmelding skal ske senest den 16. september 2021 til enten Trine Thorhauge, tth@sagro.dk, 76 60 21 81, eller Christian Duborg, cdu@landbosyd.dk, 7436 5165.

Det praktiske

  • Undervisningen vil foregå skiftevis hos SAGRO i Billund og LandboSyd i Aabenraa.
  • Kurset er et akademifag, der svarer til 10 ECTS-point.
  • Prisen er 15.940 kr. ekskl. moms.
  • Hvis du er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), kan din arbejdsgiver opnå en refusion på ca. 500 kr. pr. dag.
  • Underviser er chefkonsulent Dan Cort Jørgensen fra Erhvervsakademi Aarhus. Han har stor erfaring med uddannelse af ledere på alle niveauer, organisationsudvikling, forretningsudvikling samt strategisk kompetenceudvikling af ejerledere.

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere