Udgivet d. 10-04-2017
Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, SAGRO, er rådgiver for Steffen Schmidt i Vojens.
Steffen Schmidt satser 100 % på krydsningskvier – og håber det giver økonomisk gevinst.
Tekst og foto: Lilli Snekmose
Endnu er der ikke gode penge i det, men Steffen Schmidt tror på, at belønningen venter forude. Enten kommer der et specifikt koncept, som giver ham den pris, som det gode kalvekød er værd, eller også lykkes det Danish Crown at åbne nye markeder.
I mellemtiden glæder han sig over de produktionsmæssige fordele, han har opnået ved at udfase renracede tyrekalve og i stedet udelukkende sætte krydsningskvier ind.
- De er så meget nemmere at passe, fordi de er rolige og lette at håndtere. Nu er jeg ikke længere bekymret for mine medarbejderes sikkerhed, siger han.
Dertil kommer, at Steffens ejendom, som ligger tæt ved by, begrænser ham miljømæssigt i at lave større forbedringer af produktionsanlægget. Ved at skifte til kvier får han en langt bedre udnyttelse af sine stipladser. Både tyre og kvier produceres til Dansk Kalv konceptet. Staldsystemet kræver kontinuerligt sammenblanding af kalve og med tyrene lykkedes det kun for halvdelens vedkommende at opnå Dansk Kalvs godkendelse. Det er målet, at kvierne i kraft af deres større genetiske potentiale for vækst og deres naturligt mere tolerante adfærd omkring sammenblanding, skal give ham større sikkerhed for godkendelse. Den strategi ser ud til at lykkes!
Da Steffen begyndte at lede efter krydsningskvier for et par år siden, kunne han ikke skaffe 200. Men nu er markedet nærmest oversvømmet. Fra 2013 til 2016 steg antallet af krydsningsinsemineringer fra 40.000 til 180.000.
Dagligdag med krydsningskvier
Steffen indkøber alle krydsningskvier via husdyrformidlingen, som henter kalvene fra over 100 forskellige malkekvægsbesætninger.
- Da jeg begyndte at købe krydsningskvier for et par siden, var de svære at opdrive. Men i år skal der være op mod 10.000 ekstra kvier på vej, fortæller han. Hvis kvierne ikke skal enten eksporteres eller skydes, så skal de finde vej til slagtekalveproducenter som ham – og der findes kun få, der tager imod krydsningskvier.
Pt. består hans besætning af 85 procent krydsningskvier og 15 procent tyrekalve, som er en rest fra det oprindelige set up og som forventes slagtet ud i løbet af sommeren 2017. Kviekalvene fra de 100 forskellige malkekvægsbesætninger kommer ind med mange forskellige smittestoffer. Til trods for det har Steffen en fornemmelse af, at sundheden hos småkalvene er blevet bedre, og det er nemmere at få krydsningskvierne godt fra start i hans besætning. Både indgangsvægten og indgangsalderen på krydsningskvierne er i gennemsnit blevet hhv. 9 kg højere og 10 dage ældre, end den var på de renracede tyrekalve. Det kan have afgørende betydning for kalvesundheden.
Samme foder
Hos Steffen tildeles krydsningskvierne alle 2 gange 3 liter skummetmælksbaseret mælkeerstatning per dag og fravænnes når de er 7-8 uger gamle. Kvierne tilbydes en færdig kalveblanding, som tilgodeser deres behov for næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Når kalvene er flyttet videre til mellemstalden, tilvænnes de ved 3 måneders alderen langsomt en meget cellevægsrig fuldfoderblanding bestående af rapsskrå, kolbemajs og wrap.
- Erfaringen viser, at for at der kan opnås tilfredsstillende resultater på krydsningskvier, skal de fodres som renracede tyrekalve. De skal tilbydes store mængder letfordøjeligt foder, og der skal ikke gås på kompromis med foderkvaliteten, understreger Terese Jarltoft.
20 kr. i merværdi pr. kalv
Kviernes foderforbrug er lidt højere en tyrekalvenes, så de æder hurtigt overskuddet op, hvis de ikke vokser tilstrækkeligt.
Den mere ekstensive fuldfoderfodring af kvierne hos Steffen resulterer i, at kvierne præsterer lidt under forventet i forhold til deres genetiske potentiale, når vi ser på tilvækst og form, konstaterer hans rådgiver, Terese Jarltoft. Alligevel opnår han en Dansk Kalv godkendelse på 80 % af krydsningskvierne, hvilket er en forøgelse på 30 % set i forhold til Steffens Holstein tyrekalve.
På grund af den højere klassificering og den højere godkendelsesprocent til Dansk Kalv, afregnes kvierne 2,39 kr. per kg slagtet højere end tyrene, svarende til +465 kr./kalv. Alt i alt resulterer det i en merværdi på blot 20 kroner per produceret krydsningskvie, efter at malkekvægsproducenten har tjent 200 kroner ekstra ved salg af kviekalven. (Flere økonomiske beregninger kan rekvireres hos Terese Jarltoft).
Det er altså indtil videre ikke lykkedes Steffen at opnå et højere DB på den enkelte kalv ved skifte til krydsningskvier, til trods for bedre produktionsresultater.
Steffen oplever dog stadig en merværdien i form af nemmere arbejdsgange og den bedre udnyttelse af stipladser i netop hans system.
De tre kvier til venstre har samme alder, men varierer stærkt i størrelse. Årsagen er genetisk.
Krydsningskvier skal fodres som renracede tyrekalve for at vokse tilfredsstillende.
Tilmelding til nyhedsbrev
