En økonomisk stærk slagtekalveproduktion

En bedre dialog og vilje til at trække på samme hammel - mælke- og slagtekalveproducenter imellem - skal få det til at lykkes.

Tekst: Terese Jarltoft, slagtekalverådgiver i SAGRO, tlf. 2311 8618, foto: Lilli Snekmose

Et øget forbrug af kønssorteret kviesæd har i mange malkekvægsbesætninger af stor race øget produktionen af kvier, og overskudskvier blev et reelt problem for flere år siden.

I takt med at der avles henimod højere ydelse, øget frugtbarhed, bedre eksteriør, lemmer, malkeorganer mv., forringes tyrekalvenes vækstpotentiale og deres evne til opnå en klassificering, der tilgodeser slagteriernes krav og forbrugernes behov. Klassificeringen af 10 måneder gamle Holstein tyrekalve er faldet markant i perioden fra 2008 til 2016. Det sætter produktionen af slagtekalve af ren malkerace i Danmark under pres.

Figur 1. Udviklingen i klassificeringen på Holstein tyrekalve, slagtet ved en alder under 10 måneder. Kilde: Slagtekalvestatistikken.dk

Ved at inseminere med kødkvæg på de ringeste malkekøer, begrænses produktionen af overskudskvier og produktionen af krydsningskalve til salg øges, da krydsninger af begge køn er egnet til opfedning.
Da krydsningskalvene har et forbedret genetisk grundlag for de ønskede slagteegenskaber, har der været store forventninger til deres resultater. Krydsningskalvene skulle kompensere for de forringende genetiske egenskaber for vækst i de renracede kalve. Og de skulle forbedre indtjeningen for slagtekalve i Danmark og være med til at begrænse eksporten af spædkalve.

Antallet eksploderer
Og antallet af insemineringer med kødkvæg er rigtigt nok vokset. I 2011 blev 20.000 malkekøer insemineret med kødkvægssæd – i 2016 var tallet eksploderet til 180.000 insemineringer. Vi kan i løbet af 2017 få omkring 50.000 krydsningskalve til opfedning. 

Figur 2. Antal insemineringer med kødkvæg på malkekvæg i perioden 2010-2016.

Vi har efterhånden god erfaring med at opfede krydsningstyrekalve. Men først fra 2015, da det blev besluttet for fordele det 180 mio. kroner i koblet præmie ud på alle slagtekalve, uanset køn, er det blevet økonomisk muligt også at opfede krydsningskvier i slagtekalvebesætningerne.
En forudsætning er et produktionsanlæg, der kan håndtere separation af kvier fra tyre, allerede ved 5-6 måneders alderen.

Spinder ikke guld på krydsningskvier

Krydsningskvierne afregnes efter Sammarks notering med et fast aftalt tillæg per kvie, uanset genetisk potentiale. En differentieret afregningsmodel i DMS vil inden længe gøre det muligt at afregne krydsningskalve herefter, da der ses stor spredning på, hvordan krydsningskalvene præsterer afhængig af deres vækstindeks. I Dansk Kalv konceptet afregnes kalvene kun op til formklasse 5,00. Alt det, kalvene præsterer over denne grænse, afregnes ikke.

Slagterierne arbejder i øjeblikket i et yderst klemt oksekødsmarked. Det er særligt uheldigt nu, hvor mængden af producerede krydsningskalve for alvor begynder at få en tyngde, der vil kunne bære et koncept alene. Krydsningskalvene skal konkurrere på lige vilkår med de koncepter, vi allerede har for både tyrekalve af ren malkerace og for ungdyr af kødkvæg. Det resulterer i, at den potentielle merværdi af krydsningskalve ikke er til at se på afregningsprisen.

Så selvom krydsningskalve er flotte dyr, som rummer et kæmpe potentiale for Dansk slagtekalveproduktion, så er det stadig svært at tjene penge nok på dem. 

En økonomisk stærk slagtekalveproduktion

Jeg mener, at merværdien i produktionen af krydsningskalve skal ses i en større sammenhæng, end den bliver i dag. Jeg mener, at vi som branche har et fælles ansvar for at opnå en sund økonomi i alle driftsgrene af vores kvægproduktion.  I dag opnår mange malkekvægsproducenter en betydelig gevinst ved at tilpasse deres kvieopdræt via brug af kødkvægssæd. Samtidig produceres, med ofte samme produktionsomkostninger, en krydsningskalv med et forbedret potentiale for vækst. Det forbedrede potentiale i er høj grad tiltrængt, hvis der skal blive økonomi i opfedning af slagtekalve i Danmark. Fra 2012 til 2015 lykkedes det i gennemsnit kun for 20 og 30 procent af hhv. ungtyreproducenter og Dansk Kalv producenterne at opnå et positivt resultat for deres driftsgren. Slagtekalveproducenterne er altså dybt afhængige af en slagtepræmie, som udgør cirka 50 procent af dækningsbidraget per kalv. Det tillæg, mange slagtekalveproducenter i dag betaler oveni den almindelige spædkalvenotering, tager ikke hensyn til dette, men har kun fokus på, at den potentielle merværdi skal fordeles lige mellem malkekvægsproducent og slagtekalveproducent.

Jeg ser krydsningskalvene som en af vejene imod en økonomisk stærk slagtekalveproduktion. En bedre dialog og vilje til at trække på samme hammel, mælke- og slagtekalveproducenter imellem - skal få det til at lykkes.

Krydsningskalvene er bestemt kommet for at blive!