Kan investering i markvandingsanlæg betale sig?

Af Per Skodborg Nielsen, Planterådgiver, tlf. 9629 6830.

Etableringspris, afgrødevalg  og ikke mindst de forventede merudbytter er de vigtigste elementer, man skal afklare, inden man kan beregne, om en investering i vandingsanlæg i sidste ende er en god idé. Forsyningssikkerhed og afgrødekvalitet skal man også have i tankerne. Og faktisk også de bløde værdier.  For fra landmand til landmand er der forskel på, hvordan man mentalt påvirkes af en tørkeperiode - og selv om det umuligt kan omregnes til kroner og ører, så har det indvirkning på beslutningsprocessen.

Vandingskapacitet

Generelt bør et vandingsanlæg kunne sikre en tilfredsstillende vanding under forhold med en fordampning på 4 mm/dag. Det svarer til 40 m³/ha/dag.  Yderligere kan man næppe forvente en gennemsnitlig nytteeffekt på mere end 90 %, da ikke mindst vindforholdene i perioder hindrer fuld effekt. Da maskinen også skal flyttes mv. opnås sjældent mere end 22 timers effektiv vanding i døgnet. 

Det betyder i praksis, at anlægget for at holde trit med fordampningen skal kunne yde 2 m³ pr. time for hver ha, hvor flere marker skal vandes samtidig.

Vandingsforsøg og merudbytter

Hovedparten af markforsøgene med vanding har en del år på bagen og med relativt få forsøg for hver afgrøde. I tabel 1 herunder ses en opgørelse over et sædskifte med korn og vinterraps. Det gennemsnitlige vandingsbehov har været på 115 mm pr. år.

Vandingsforsøg i korn offentliggjort i ”Produktionsøkonomi i Planteavl 2011” viser tillige et stigende merudbytte pr. mm vandingsvand med stigende udbytteniveau. I gennemsnit for perioden 1987-2010 er udbyttet i et kornsædskifte uden vanding beregnet til knap 60 pct. af udbyttet i det samme sædskifte med fuld markvanding. Ses på halmudbytterne viser data fra 30 forsøg et merudbytte på 15 kg halm pr. mm vandingsvand.

Tabel 1: Udbytter med og uden markvanding på JB 1 beregnet ud fra vandingsbehov i perioden 1987-2010 og sandsynlige merudbytter pr. mm vandingsvand. Kilde SEGES.

Beregningseksempel for investering i vandingsanlæg

Her antages, at der investeres i et anlæg til 30 ha med samtidig vandingsbehov og dermed en nødvendig kapacitet på 60 m³/time. Alle afgrøder vandes med 4 x 30 mm (= 1200m³/ha) svarende til en vandingstilladelse på 36.000 m³.

De jordfaste anlæg omfattende boring, jordledninger, hydranter, elinstallation og gravearbejde mv. vil ved et typisk anlæg baseret til 30 ha løbe op i ca. 300.000 kr. Dertil kommer en investering på ca. 250.000 kr. til dykpumpe og vandingsmaskine.  Investeringen pr. ha er dermed på 18.333 kr.

Driftsomkostninger i form af strøm, vedligehold, flytning og tilsyn beløber sig typisk til 7 kr. pr. mm. Udnytter man derfor sin vandingstilladelse på typisk 1200 m3/ha, svarende til 4 vandinger á 30 mm, løber de samlede variable driftsomkostning op på 840 kr./ha svarende til 210 kr. pr. vanding á 30 mm.

Sidst men ikke mindst skal indregnes de faste årlige omkostninger til forrentning og værditab af jordfaste dele, pumpe og vandingsmaskine.  Et beløb, der ved en rente på 4 %, løber op i ca. 40.000 kr. svarende til 1.333 kr./ ha.

Summen af de variable og faste omkostninger løber dermed op i på 2.173 kr./ha.

Gevinst ved vanding

Gevinsten ved vanding afhænger af afgrøde og afregningspriser. I Tabel 2 er der taget udgangspunkt i priserne primo juli 2018, og det ses, hvilke forskelle i nettoudbytte, der er mellem afgrøderne. Gevinsten er meget højere for hvede end for andre afgrøder, et forhold, der primært skyldes, at hveden kvitterer for vandingen med det største merudbytte (tabel 1).

Tabel 2: Vandingsomkostninger og merudbytter for vanding med baggrund i forsøgsdata jf. tabel 1 og afgrødepriser primo juli 2018.

*)Ekskl. øgede maskin- og tørringsomkostninger og øget halmudbytte.

Ved et sædskifte som vist i tabel 2, vil de gennemsnitlige vandingsomkostninger være 2.157 kr./ha og det gennemsnitlige bruttomerudbytte 3.620 kr./ha for vanding, og der opnås dermed netto 1.463 kr./ha i øget afgrødeværdi.  

Imidlertid er markvanding en langsigtet investering, og da de faste omkostninger inkl. forrentning og afskrivning typisk udgør omkring 60 % af de samlede omkostninger, vil man have forholdsvis konstante omkostninger i en længere periode uanset afgrødepriser og vandingsbehov, hvorfor økonomien i markvanding i høj grad er afhængig af de aktuelle afregningspriser på afgrøderne. Ved et prisfald på 16,7 % vil gevinsten ved vanding baseret på afgrødeprisforudsætninger i tabel 2 være 0 kr.