Udgivet d. 02-10-2023
Starten har ikke været optimal. Hos Økologisk Landsforening opfordrer man politikerne til også at se på prisstrukturer i fødevaremarkedet for at få flere til at vende sig mod økologien.
Da man i oktober 2021 indgik landbrugsaftalen, var en af målsætningerne, at det økologiske areal skal fordobles inden udgangen af 2030. Men hvordan går det så med at realisere det mål?
Svaret er kort sagt: Den gale vej. 31. maj 2022 var der 1,3 % færre økoligiske bedrifter i Danmark, eller 56 i absolutte tal, hvis man sammenligner med året før. I alt er der nu 4.095 bedrifter, der er certificerede eller har søgt om certificering til økologisk jordbrugsproduktion. Det viser rapporten ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2022”, som er udgivet af Landbrugsstyrelsen for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Eller sagt på mere pragmatisk dansk: Starten kunne være gået bedre, men det er en maraton – ikke et sprint.
Spørger man Danmarks Statistik er det økologiske areal faldet med godt og vel 3.000 hektar, siden man indgik aftalen - det vil i runde tal sige fra 309.000 til 306.000 ha. Tallene tæller både det allerede realiserede økologiske areal samt arealer, hvor man enten er påbegyndt eller skal påbegynde en omlægning til økologisk produktion.
- Den beskedne tilbagegang, vi ser nu, har formentlig rod i de omstændigheder, der har præget den seneste tid med krig i Ukraine og stigende energi- og fødevarepriser, hvilket har gjort det mindre attraktivt at omlægge til økologi, lyder det i et skriftligt svar til Grobund fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V).
En vurdering, der i øvrigt deles til fulde af landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.
- Vi oplevede også perioder med stagnering, da der første gang tilbage i 2009 blev vedtaget en målsætning om at fordoble det økologiske areal. Man kan vel sige, at det er lidt ligesom at få ketchuppen ud af flasken, det skal lige løbe i gang, inden der kommer fart på. Men der skal også andre virkemidler til end dem, vi brugte sidst, siger hun.
Strategien mangler
For at nå målet om en fordobling af det økologiske areal, blev det indskrevet i landbrugsaftalen fra 4. oktober 2021, at der skulle laves en strategi.
En strategi skal helst baseres på faktuel viden, så den er realistisk, og derfor bestilte Fødevareministeriet to “vidensynteser” - men den bestilling kom først afsted 1. september 2022, dvs. knap et år efter, at landbrugsaftalen blev indgået. Begge rapporter lå klar i marts 2023.
Grobund spurgte selvfølgelig minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, om, hvorfor rapporten blev bestilt så sent, men det valgte han at undlade at svare på i sine skriftlige svar. I stedet skrev han dette:
- Arbejdet med en ny økologistrategi, som skal understøtte de mål, vi har sat, skrider fremad. Jeg forventer, at vi er klar til at præsentere en strategi i efteråret 2023.
I Økologisk Landsforening glæder man sig over, at arbejdet er i gang.
- Det er utroligt godt, at vi nu kan komme videre. Og når strategien er lagt, kan vi også bruge den til at holde politikerne fast på målsætningen om mere økologi, siger Sybille Kyed.
I oktober 2022 blev der også nedsat en følgegruppe med deltagelse af flere interesseorganisationer, herunder blev Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening indbudt til at deltage.
De to vidensynteser skal kvalificere arbejdet med at lave strategien, og derfor omhandler de næringsstofforsyningen i den økologiske produktion og det økologiske marked. De udarbejdes af det økologiske forskningscenter ICROFS i samarbejde med forskere og fageksperter fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug m.fl.
Markedet halter efter
Som nævnt ovenfor skal det økologiske marked granskes. Den nuværende inflation har fået danskerne til at vende sig mere mod konven-
tionelle varer, hvilket i dén grad kan mærkes hos de økologiske landmænd.
Ifølge Danmarks Statistik faldt detailsalget af økologiske fødevarer i 2022 med 3 % til 15,5 mia. kr. Det skete dog på baggrund af en kraftig vækst frem til 2020. Målt i mængder var faldet endnu større, faktisk på hele 9 %, selvfølgelig fordi kiloprisen steg på næsten samtlige varer.
- Der har også været en selvforstærkende effekt i det her. Det har fyldt meget i medierne, at man pludselig betaler meget for fødevarerne. Det får også flere til at lade de økologiske varer ligge på hylderne, selv om det i realiteten ikke er ret meget af vores samlede indkomst, vi bruger på fødevarer, siger Sybille Kyed.
Reelt set er danskernes udgifter til fødevarer også faldet konsekvent gennem de sidste mange år (se tabel). I 1994 udgjorde fødevareudgifter 12 % af samtlige udgifter i en gennemsnitlig husstand. I 2021 var det 10 %. Begge tal er udregnet i løbende priser og inkl. moms.
- Derfor skal vi også til at se på prisstrukturerne i markedet. Det kunne f.eks. være, at man har lavere moms på økologiske varer, og at det offentlige kun køber økologiske varer, når der er et valg. Vi har vænnet folk til, at fødevarer er enormt billige. Det er da rigtigt, at en familie måske vil kunne mærke en mindre stigning, men måske man så kan nøjes med at flyve på ferie én gang om året, eller skære forbruget ned andre steder, siger Sybille Kyed.
Hvad så med de familier, som allerede sidder hårdt i det og ikke har råd til at rejse bare én gang om året? Skal det være dyrere for dem?
- Hensynet til disse familier skal håndteres på anden vis, og måske er der ovenikøbet en skævhed i sundhed, som der kan rettes lidt op på, hvis det bliver dyrere at spise så animalsk og tungt m.m. Jeg vil ikke lade det være en stopper for, at maden skal være dyrere. Ellers vil det efterlade en regning til os alle sammen, hvis ikke vi producerer vores fødevarer bæredygtigt og uden gift, siger hun.
Klik for at forstørre billedet
Statistisk Årbog var allerede i 1917 en publikation på 260 sider. Teksterne var tilgængelige på to sprog, hvoraf det andet sprog var fransk indtil 1951. Først fra 1952 blev Statistisk Årbog tilgængelig på både dansk og engelsk. Hvis man ønsker det, kan man finde en pdf-version af Statistisk Årbog på Danmarks Statistiks hjemmeside, der dækker tilbage til 1896.
Hvis man bare elsker statistiske årbøger, kan man i 1917-udgaven få et interessant indblik i danskernes dagligliv og økonomiske situation på det tidspunkt. For eksempel kunne man se, at den gennemsnitlige årlige løn for en mandlig landarbejder i 1915 var 795 kr. Af denne løn udgjorde 354 kr. værdien af kosten. En kvinde i landbruget tjente tilsvarende en årlig løn på 569 kr. Den daglige arbejdstid var omkring 8 timer om vinteren og 10 timer om sommeren.
Inden for byfagene var timelønnen i 1917 omkring 50-75 øre for faglærte i provinsen, som for eksempel 57,0 øre for en bogbinder og 72,6 øre for en murer. Ufaglærte tjente omkring 30-60 øre, for eksempel fik kvinder i bomuldsvæverier 33,3 øre og mænd 48,7 øre. I København var timelønnen en smule højere, og den almindelige daglige arbejdstid var omkring 9-10 timer.
En tjenestemandsfamilie med en årlig indkomst på mellem 3.000 og 4.000 kr. i 1916 og med 3,93 medlemmer havde fødevareudgifter på 1.039 kr. ud af en samlet udgift på 3.471 kr. En arbejderfamilie i provinsen med 5,0 medlemmer brugte i 1909 årligt 673 kr. på mad, hvilket udgjorde 46,3 % af de samlede udgifter. Måltiderne inkluderede blandt andet 326,5 kg rugbrød, 290 kg kartofler og 90,5 kg fersk kød. For en land-
arbejderfamilie med 4,7 medlemmer var madudgiften 563 kr., hvilket udgjorde 61,2 % af de samlede udgifter. Her bestod måltiderne blandt andet af 379,3 kg rugbrød, 465,3 kg kartofler og 60,2 kg fersk kød.
Priserne på dagligvarer var markant anderledes i 1917 sammenlignet med tidligere år. For eksempel var detaljeprisen på 4 kg rugbrød 60 øre i 1909, men steg til 89 øre i 1917. Prisen på 50 kg kartofler var 292 øre i 1909 og steg til 518 øre i 1917. Et kilo kalvekød kostede 85 øre i 1909, men steg til 195 øre i 1917. Under 1. Verdenskrig var der fastsat maksimalpriser på mange varer, og samtidig var der indført rationering.
Tilmelding til nyhedsbrev
