Gyllens tur gennem biogasanlægget kan være en gave til landmanden

Thomas Vang Jørgensen er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, og så er han stor fortaler for, at landmænd sender deres husdyrgødning forbi biogasanlæggene, inden de kører det på markerne. Fordelene står nærmest i kø, mens ulemperne er minimale for de fleste landmænd – men det er også et billede, der er i konstant forandring, fortæller han.

- I langt de fleste tilfælde vil du som landmand have fordele ved at levere f.eks. svinegylle til biogasanlæggene. Dels får du det blandet med kvæggødning, så du får en bedre sammensætning af N, P og K, og dels får du en mere homogen og håndterbar masse retur, forklarer Thomas Vang Jørgensen og fortsætter:

- Når du fjerner kulstoffet fra ligningen, som jo sker i biogasprocessen, gør du også kvælstoffet mere tilgængeligt for planterne – mens du samtidigt undgår CO2-udledning fra gyllen. Der er som regel tale om en langt bedre og mere klimavenlig gødning, der kommer retur til landmanden.

Logistisk set kan store landbrug også have store fordele i, at landmanden kan få sendt gyllen retur til tanke tæt på markerne – i stedet for at skulle fragtes rundt fra staldene. Økologiske landmænd har yderligere den fordel, at de må modtage cirka 50 procent mere konventionelt kvælstof, hvis gyllen er afgasset i et biogasanlæg.

Og nå ja – så forsvinder en stor del af lugten under afgasningen, så det er godt for naboskabet også.

Fordele under forandring
Historisk set har det mest været gylle, dybstrøelse og dårlig ensilage, som landbruget har leveret til biogasanlæggene, men i den senere tid er der begyndt at komme mere tungt fordøjelig biomasse som halm og kløvergræs med i blandingen – og det har ændret på den afgassede gylle, som er kommet retur.

- Fordels-billedet er blevet lidt mere mudret på det seneste, og vi har oplevet landmænd, som har fået meget tyk og strukturfuld gylle tilbage. Sådan en tyk pølse på en sommergræsmark gør ikke megen gavn – mens det omvendt fungerer rigtig godt, når det bliver nedfældet i jorden, forklarer Thomas Vang Jørgensen.

- Derfor kræver biogas-samarbejdet måske lidt mere omtanke fremover. Timingen skal være bedre i forhold til at modtage den tykkere gylle – eller også skal landmænd og biogasanlæg blive bedre til at koordinere på forhånd. F.eks.er halm i biomassen ikke et stort problem, hvis den først er mørnet i en stald, slutter han.