Udgivet d. 07-01-2025
Landbruget har et højt energiforbrug, hvilket gør energioptimering til en oplagt mulighed. Ved at vælge bæredygtige energikilder kan du reducere energiudgifterne og fremtidssikre din bedrift mod energikriser og prisstigninger.
Ole Revgaard Andersen og Kurt Mortensen er nogle af Byggeri & Tekniks dygtige rådgivere, der kan hjælpe med at ruste dig bedre til fremtidens energikrav
I en verden præget af usikkerhed er det vigtigt at være godt forberedt – især på energiområdet. Energipriser og forsyningssikkerhed er under pres, og krisen i Ukraine viste, hvor sårbare vi er. El- og gaspriser steg dramatisk, og selvom de er faldet igen, er de stadig højere end før krisen.
Mange blev ganske enkelt fanget på det forkerte ben med skyhøje energiregninger.
Vi kan ikke forudse politiske kriser eller krige, men vi kan forberede os bedst muligt på konsekvenserne. Vi kan reducere afhængigheden af energikilder, som vi ikke selv har kontrol over. En af de mest effektive løsninger er at investere i teknologi, der reducerer energiforbruget og anvender vedvarende energi.
Varmepumper som bæredygtig løsning
Hvis du bruger olie- eller gaskedler til opvarmning af stalde eller boliger, kan varmepumper være en energieffektiv løsning, der mindsker afhængigheden af fossile brændsler.
Korrekt dimensionerede varmepumper kan dække varmebehovet og med tiden reducere omkostningerne.
Desuden er der betydelig økonomisk støtte at hente via Energistyrelsens tilskudsordninger.
Biomassekedler – en mulighed for landbruget
Biomassekedler er en anden effektiv løsning, særligt for landbrug med adgang til lokale ressourcer som halm, træpiller eller andet biomateriale. De kan erstatte traditionelle fyr og sikre en stabil varmeforsyning, som du selv kan styre. Det kan være en oplagt mulighed for gårde, der vil udnytte egne ressourcer og bidrage til en bæredygtig energiomstilling.
Optimering af energiforbrug og kombinerede løsninger
For maksimal udnyttelse af energiinvesteringen er korrekt dimensionering af anlægget afgørende. Overdimensionerede anlæg kan belaste elnettet, mens underdimensionerede ikke dækker behovet. Ofte opnås de bedste resultater ved at kombinere flere løsninger. For eksempel kan en varmepumpe kombineret med et solcelleanlæg eller en vindmølle give stabil varme og strøm, som både reducerer energiregningen og gør dig mere uafhængig af energimarkedet.
Få professionel hjælp
Et energitjek fra Byggeri & Teknik A/S kan sikre dig de bedste løsninger til dit landbrug. Vi hjælper med at optimere energiforbruget på din bedrift og maksimere afkastet af din investering. Vi identificerer netop de løsninger, der giver den bedste økonomi for din bedrift, samtidig med at vi hjælper dig med at optimere dit energiforbrug. Vi har stor erfaring med at dimensionere anlæg korrekt og sikre, at din investering giver det bedst mulige afkast.
Med vores nye energitjek-værktøj kan vi give et hurtigt og præcist overblik over din energiøkonomi, hvad end det drejer sig om din elregning, et solcelle- eller batterianlæg. Og vi hjælper dig ikke med at få en mere bæredygtig og effektiv energiløsning, men også med at søge økonomisk støtte gennem Energistyrelsens erhvervspulje.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din bedrift med at blive energimæssigt rustet til fremtiden.
Tilmelding til nyhedsbrev