Et energitjek kan spare dig for mange penge

Udgivet d. 30-05-2024

 

Der kan være rigtig mange penge at spare, hvis du får din elregning gennemgået af en professionel rådgiver.

Sådan lyder tilbuddet fra Kurt Mortensen, der er rådgiver ved Byggeri & Teknik.

- Groft sagt skiller vi elregningen ad i atomer, så man kan se, hvad der er hvad. Det, vi blandt andet kan se, er, hvad man giver for sin elsalgsaftale, og det kan man sammenligne med det billigste alternativ, man kan fine på hylden, forklarer Kurt Mortensen.

Et energitjek giver en langt bedre forståelse hele elregningen, som mange finder kompliceret.

- Dels kan der være nogle besparelser ved selv elhandlen, og lige så væsentligt får vi et overblik over, om kunden i det hele taget er på den rigtige tarif – altså det, som det koster at får strømmen transporteret hen til ejendommen. Der har vi hjulpet kunder til at få ganske mange penge tilbage fra elnetselskabet, hvis de har været på den forkerte tarif i en længere periode, uddyber Kurt Mortensen.

Flyt dit forbrug
Et energitjek vil også afsløre, om ens forbrug ligger på de ”rigtige” tidspunkter set med de økonomiske briller.

- Vi kan se, om forbruget ligger på tidspunkter med høje priser, og vi kan analysere på, om der er mulighed for at flytte dele af forbruget til tidspunkter på døgnet med lavere el-priser. Vi kan vurdere, om der er fornuft i at investere i for eksempel solceller eller batterier, og endelig kigger vi på, om forbruget står i passende forhold til det, man producerer, og om der kunne være nye teknologier, der kunne nedbringe elforbruget

Vi kan se, om forbruget ligger på tidspunkter med høje priser, og vi kan analysere på, om der er mulighed for at flytte dele af forbruget til tidspunkter på døgnet med lavere el-priser. KURT MORTENSEN

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere