"Fejlene bliver færre, når man indrømmer, at de opstår"

I december ringede telefonen hos SAGROs rådgiver Marianne Seekjær. Udover at være kvægrådgiver, er hun også med til at lave arbejdspladsvurderinger for kunderne, og opkaldet fik hende til at smile en ekstra gang.

Årsagen var, at opkaldet kom fra to brødre, som netop har overtaget to gårde ikke langt fra Varde. Gårdene skal i nærmeste fremtid slås sammen, og det betyder store omvæltninger i arbejdsrutinerne for de ansatte på begge gårde. 

- Så hvordan gør vi det bedst? Vi vil ganske enkelt have, at folk her på egnen ved, at det her er en god arbejdsplads. Det skal der være helt styr på. Vi har dygtige medarbejdere, og de skal have det godt, og det skal være sådan, at også andre kan få lyst til at arbejde her, siger Kenneth Eg. 

Han har sammen med sin bror overtaget hele to kvægejendomme, og her er de i færd med at bygge om og bygge nyt. 

Generelt får Marianne Seekjær altid mange henvendelser om arbejdsmiljø, når man kommer hen i den del af sæsonen, hvor der ikke er så frygteligt meget arbejde i markerne. 

- Dette opkald gjorde mig særligt glad, fordi vi her har to landmænd, som vil være på forkant med udviklingen. De vil have et godt renomme, som kan hjælpe dem med ikke bare at rekruttere, men også fastholde og udvikle de nuværende medarbejdere, og det er jo fantastisk, at de vil det, siger Marianne Seekjær. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

To ejendomme, to kulturer

Når man skal slå to ejendomme sammen, ændrer man arbejdskulturen alene ved, at man nu skal forholde sig til nye rutiner. Men særligt én tendens kunne brødrene Eg se, at der var begge steder – ikke hos alle medarbejdere, men hos nogle: 

- Ikke alle var lige gode til at indrømme deres fejl. Det var noget af det første, vi tog fat i. Derfor forsøger vi at være foregangsmænd ved at være de første til at indrømme, hvis vi har lavet en fejl. Alt andet ville da også være direkte tåbeligt, siger Kenneth Eg. 

Det er vel nærmest også næsten umuligt ikke at komme til at lave en fejl, når man har 11 ansatte, flere byggeprojekter og 880 årskøer at tage sig af. 

- Fejlene bliver færre, når man indrømmer, at de opstår. Så kan vi tale om, hvad det var, man gjorde forkert, og så er risikoen for at lave den samme fejl igen meget, meget mindre. Jeg synes, vi er kommet ret langt, hvad det angår, siger han.

Det kan en af de i alt 11 medarbejdere skrive under på. Artem Baranuik arbejder på gården, og han er utroligt glad for, at netop den del af kulturen har ændret sig, og så er han i skrivende stund ved at videreuddanne sig, så han officielt bliver medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentant på bedriften.

- Jeg kan virkelig godt lide, at når de (brødrene Eg, red.) siger noget, så gør de det også. Vi kan tale om tingene, og det giver en god mavefornemmelse. Der skal være plads til at lære nye rutiner, og det er der her, siger han. 

Et middel til at komme "nulfejlskulturen" til livs har været at have et åbent forum på kontoret.

- Vi er sgu vestjyder, så vi er ikke bange for at indrømme fejl. Det bliver man ikke sårbar af. Det bliver man først, hvis medarbejderne siger op, fordi det her er et dårligt sted at arbejde,” siger Kenneth Eg.

Som eksempel nævner de, da de skulle levere gylle til biogas. En medarbejder var kommet til at pumpe stalden tom for gylle, lige inden biogasbilen skulle komme.

- Det er jo, hvad der kan ske. Vi fik en god snak. Og når man har begået en fejl, ved vi, at den medarbejder næppe laver den fejl igen. Kunsten er så at få alle til at lære af den, inklusive os selv, siger Kenneth Eg.

Netop den tilgang er ifølge Marianne Seekjær vigtig. Ganske enkelt, fordi man ikke kan undgå at begå fejl. 

- Og hvis man som leder ikke vil indrømme det, kan man let komme til at fremstå lidt til den komiske side. Derfor er det, som Mathias og Kenneth gør her, utroligt vigtigt, siger hun. 

Dyr og mennesker i ét

De to gårde skal ændres, så de i langt højere grad kommer til at fungere som én. Det betyder, at man på den ene gård vil have kælvning og malkning, mens man på den anden vil have ungdyrene. 

- Hver medarbejder har bestemte områder, som han brænder mere for end andre. Det tager vi selvfølgelig højde for, når vi laver arbejdsfordelingen. For hvis man arbejder med noget, man brænder for, gør man det også langt bedre. Det kan vi tydeligt se, siger Mathias Eg. 

Ingen af brødrene bryder sig om at "gøre tingene sværere, end de er". For hvis man tvinger medarbejdere med interesse for ungdyr til at arbejde med tredjegangskælvere, "bliver arbejdet kun gjort 70 % af det optimale" 

- Og det er der, vi skal hen, hvor alle får lov til at arbejde med det, de brænder for. Vi skal tilpasse os selv og ejendomme efter dyrene, men vi skal så sandelig også tilpasse os efter medarbejderne så langt, som det er muligt, siger Kenneth Eg. 

Marianne Seekjær er begejstret for de to unge landmænds tilgang. Ved at hun har både kvægfaglig og arbejdsmiljøindsigt, betyder det, at hun med sin rådgivning har en særlig forståelse for arbejdsgangene på ejendommene.

- Brødrene ser netop deres to gårde som en virksomhed. En virksomhed med 11 ansatte, hvor der skal være styr på arbejdsmiljøet og sikkerheden. Tilladelser, APV og alt papirarbejdet skal bare være i orden, så der er mere tid til det væsentlige: Dyr og ansatte. Og hvis man gerne vil have det, kan man altid ringe til f.eks. mig, siger hun.