Få mest mulig gavn af vanding

Hos Steffen Bjerre ved Brande er der fokus på vanding. Den tidligere sælger ved Fasterholt Maskinfabrik og nu planteavler med 300 ha kartofler, vårbyg og vinterrug går op i, at vandingen skal være så optimal som mulig. 

Tre forhold lægger han afgørende vægt på: Han udskifter dyser på kanonen, han vander fortrinsvis under vindstille forhold, og han prioriterer vandingen efter afgrødernes vandingsbehov. 

Dyser skiftes efter 2 år

I 2014 deltog Steffen i en Farmtest med fokus på vandingsfordelingen ved forskellige maskiner, kanoner og vindforhold. Her blev nye dyser testet op imod 2 år gamle dyser, der aldrig havde været skiftet. Her viste det sig, at kastelængden på vandingsstrålen med de gamle dyser var 3 meter kortere. Årsagen skal findes i det mikroskopiske slid på dyserne, der forekommer efter et par års brug (specielt hvis der kommer lidt sand med fra boringen), hvilket kan være med til at skabe turbulens i vandingsstrålen, der herefter brydes for tidligt, og dermed får en kortere rækkevidde. 

Strategien hos Steffen er derfor at skifte dyserne efter et par års brug. 

- Vi anvender i dag stort set kun plastikdyser. Det er mere enkelt, da vi let kan skifte størrelsen på dysen alt afhængig af forholdene og vinden. Afgrødens tilstand har også stor betydning. Hvis vi vander sent i vinterrug eller vårbyg, så sætter vi en mindre dyse i for at undgå at slå afgrøden ned, forklarer Steffen Bjerre. 

Men forholdene skal passe, for strålen fra en mindre dyse er mere følsom over for vind.

- Vinden gør, at vandet ikke kommer ud, hvor det skal. Når vi har god tid først på sæsonen og ikke er i akut tørke, så forsøger vi at undgå at vande, når det blæser kraftigt. Men hvis vi står i en situation som i 2018, hvor det hele tørrede væk, så skal maskinerne bare køre, slår han fast. 

Vind driller ved vanding

Netop vinden er den helt store udfordring, for den måde vi vander på i Danmark med kanonvanding. Vinden flytter vandet, så vi får et uens spredebillede og dermed en uens fordeling af vandet. Vanding kun i vindstille vejr er ikke realistisk, når vandingskapaciteten skal udnyttes fuldt ud midt i sæsonen. Det kan dog godt lade sig gøre, når der ikke er vandingsbehov i alle afgrøder på én gang.  Hvis man helt vil undgå vindafdrift, så er bomvanding en mulighed, her fordeles vandet med sprededyser monteret på en bom, der favner hele vandingsbredden. Her er der dog ekstra omkostninger til vedligehold og flytning, da det tager tid at klappe bommen ind og ud.

Det er for det meste Steffen selv, der flytter vandingsmaskinerne, og da han har et godt kendskab til sin jord, sine afgrøder og til, hvor hans maskiner er placeret, har han ikke haft behov for at bruge flådestyring eller vandingsregnskab. Men han bruger flittigt et jordspyd, han har med i traktoren, så han kan tjekke fugtigheden nede i jorden. Det giver en god fornemmelse af, om der er behov for vanding, eller om det kan trækkes lidt. 

Steffen Bjerre skifter konsekvent dyser efter 2 år.

Slidt og ujævn dyse

Ny dyse

Apps til flådestyring

På større landbrug med mange marker og mange folk til at flytte vandingsmaskinerne er det en udfordring at styre, hvor og hvornår der er behov for at vande i de enkelte marker, og hvor vandingsmaskinerne skal flyttes hen næste gang.

Mange anvender logbøger i traktoren, så informationerne gives videre til dem, der skal flytte maskinerne, når de faste folk holder weekend eller tager på ferie. Det er en gammeldags løsning!

Der er flere tidssvarende løsninger på markedet med ”flådestyring” til vandingsmaskiner.

Raindancer fra Fasterholt Maskinfabrik er ”Rolls Royce”-løsningen. Her har man en tryksensor og en GPS på vandingsmaskinen, der har forbindelse til en app på telefonen. Her ser man maskinernes position på et kort samt hvor højt trykket på maskinen er, så man kan se, om den kører som den skal, eller den er gået i stå. Man får en alarm, så man kan rette fejl, og maskinen kan komme i gang igen.

Hvis man vil have en mere simpel løsning, så er Klikdata en mulighed. Via en app på mobilen og en QR-kode på maskinen kan man logge start og sluttidspunkt. Derudover har appen et kort, der viser maskinens placering.

Registrering på markniveau

I FarmTracking er det i dag også muligt at registrere vandinger på markniveau, hvorefter vandingsmængden kommer med i vandbalancen i CropManager. Den kombination af registrering af vandinger med FarmTracking og vandbalance i CropManager kan være nyttig for at kende det aktuelle vandingsbehov på forskellige marker. 

- Jeg tror hverken, jeg over- eller undervander, men det vil være rart at kunne holde min fornemmelse op imod en vandbalance, der viser fordampningen. Det vil øge sikkerheden for, at vi vander når der er behov, siger Steffen Bjerre, der også er positiv overfor muligheden for, at vandingerne og måske senere vandingssporene kan registreres i FarmTracking, hvor han i forvejen registrerer alle andre opgaver i marken, såsom gødskning og sprøjtning.