Udgivet d. 05-07-2024
Med det nye lovkrav om tidsregistrering har SAGRO Time set en markant stigning i brugere. For at sikre, at alle kunder får hurtig og effektiv support, har vi indgået en aftale med Jysk IT.
Det nye lovkrav om tidsregistrering trådte i kraft mandag d. 1. juli 2024. Dette har skabt stor opmærksomhed omkring SAGROs tidsregistreringsløsning, SAGRO Time. Som en effekt af den øgede opmærksomhed er der kommet mange nye kunder til, hvilket har ført til flere supporthenvendelser end normalt.
For at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel har vi oprustet vores support og indgået en aftale med Jysk IT, som dermed har overtaget supporten af SAGRO Time. "Vi er meget glade for samarbejdet med Jysk IT, som gør det muligt for os at tilbyde endnu bedre service til vores kunder," siger Kim Alexander Jensen, digitaliseringsassistent hos SAGRO.
Det er vigtigt for os at kunne hjælpe jer kunder godt og på det tidspunkt, I har brug for hjælp. På det seneste har SAGRO Time-teamet ofte været optaget og først kunne ringe tilbage senere. Dette lever ikke op til den service, vi ønsker at levere. Med Jysk IT's stab af supportere, der altid sidder klar ved telefonen, kan vi nu tilbyde hurtigere og mere effektiv support. De er blevet oplært i SAGRO Time og har uddannet et par superbrugere, som kan assistere med de sværere udfordringer.
Ændringen betyder samtidig, at SAGRO Time-teamet kan fokusere på at forbedre og videreudvikle løsningen. "Der er meget, vi gerne vil videreudvikle i SAGRO Time, og vi har store planer for fremtiden, så løsningen bliver endnu bedre for jer i landbruget," siger Kim. ”Med den nye supportaftale kan vi sætte hurtigere skub i udviklingen og glæder os til at lægge alle kræfter i denne opgave” afslutter han.
For et par måneder siden oprettede vi en ny hjemmeside, hvor man kan finde hjælp til selvhjælp. Her har vi lagt en række korte vejledningsvideoer, som kort og præcist beskriver, hvordan du bruger SAGRO Time. Disse kan ofte besvare de fleste spørgsmål. Find dem på sagrotime.dk
Læs meget mere om SAGRO Time her.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål eller har et problem, som ikke vil løse sig, så ring til
Jysk IT på 76 60 21 21 eller send en mail til sagrotime@sagro.dk
Er du stadig ikke kommet i gang med tidsregistrering, eller ønsker at kigge nærmere på SAGRO Time, så bør du fortsat kontakte Kim og Rasmus fra SAGRO Time-teamet.
Tilmelding til nyhedsbrev