Udgivet d. 16-04-2019
Landbrug & Fødevarer efterlyser landmænd, der er parate til at gøre vibevenlige tiltag. "Sammen om viben" hedder den nye kampagne.
Viben er stærkt knyttet til landbrugslandet, og den har brug for en hånd.
Gennem de seneste årtier er den gået markant tilbage. Moderne landbrugsdrift betyder en anden anvendelse af landbrugsarealet, og det har desværre haft den effekt, at den samlede ynglebestand af viber er nu nede på en fjerdedel af, hvad den var i 1970’erne.
Det er baggrunden for, at Landbrug & Fødevarer er gået sammen med Dansk Ornitologisk Forening i kampagnen ”Sammen om viben”. I den får landmænd enkle og konkrete anbefalinger til, hvordan man gør sin bedrift mere vibevenlig. Og meget centralt - at gøre det uden at komme i klemme i forhold til lovgivningen eller tilskudsordningerne.
Anbefalingerne er blandt andet:
Tilmeld dig!
Landbrug & Fødevarer og DOF vil gerne i fællesskab følge udviklingen for viberne på nogle af de ejendomme, der laver vibevenlige tiltag. Det sker ved at du som landmænd tilmelder dig hos Landbrug & Fødevarers chefkonsulent i Vand & natur, Karen Post, på kpo@lf.dk eller 3339 4652. Hun vil derefter skabe kontakt mellem landmænd og lokale fuglevenner.
Eksempel fra folder om anbefalinger til mere vibevenlig drift. Se hele folderen ved at klikke herunder.
Tilmelding til nyhedsbrev