Udgivet d. 19-03-2025
Årets generalforsamling i Holstebro Struer Landboforening bød på godetakter, grøn trepart og ikke mindst en afsked med en formand af de heltstore
Ingen begivenhed i landbruget uden en storm af håndtryk – og denne tirsdag aften i Nupark er ingen undtagelse. Som det er med den slags aftener, kender de fleste hinanden – og alle kender rutinerne. Efter velkomst, middag og diverse formalia starter aftenens dagsorden – og den er tætpakket.
Første levende billede er Claus Horsted, som er chef for Kommunikation & public affairs i Landbrug & Fødevarer.
”Vi burde jo bruge vores tid på at lave god, konstruktiv kommunikation om landbruget – men det når vi sjældent til,” lægger han ud med et glimt i øjet og sender en hilsen til de landmænd, som for nylig bragte gylle ud på frossen jord.
”Den sag måtte vores afdeling bruge to dage på at håndtere,” bemærker han, og salen virker da heller ikke imponeret over de landmænd, som satte egne hensyn over fagets.
Herefter fortæller Claus Horsted om forløbet i forhandlingslokalerne og sender store roser til Søren Søndergaards store arbejde.
”Vi kan være glade for Søren Søndergaards arbejde, for aftalen har placeret os et helt andet sted i forhold til Slotsholmen. Vi er nu et erhverv, man kan indgå aftaler med,” siger han og fortsætter:
”Ikke én eneste landmand ville stå bedre i dag, hvis vi havde forladt forhandlingerne. Vi er gået fra en umulig opgave til en svær, og vi står med en aftale, som forpligter sig på udvikling i stedet for afvikling.”
I Washington har en vis elefant indtaget glasbutikken suppleret den i Moskva, og det forudser Claus Horsted også får stor indflydelse på den kommende tid i landbruget. Stabil fødevareforsyning bliver et fokuspunkt i EU i den kommende tid, mener han.
Der bliver også stor kamp om både opmærksomhed og finansiering i den kommende tid.
”Det er virkelig godt, at vi ikke skal forhandle treparten hjem i år,” bemærker Claus Horsted.
I spørgerunden lyder et spørgsmål:
”Algevækst kræver fosfor, og det kommer ikke fra os. Er det noget, I kigger på?”
Her tager en forstandig herre i salen ordet og forklarer, at vi ikke kan tørre den helt af på byerne. Algevæksten skyldes nemlig både kvælstof og fosfor, forklarer han.
Kristian Gade starter sit oplæg i 1820, men bringer os lynhurtigt ajour med en pointe om strukturudviklingen. Den går nemlig rigtig stærkt, og selveje er ikke længere en selvfølge.
”Mange danskere har en mening om os og det, vi laver, men vi bliver færre og færre. Derfor skal vi stå sammen. Vi skal også værne om samfundskontakten, for det er vigtigt, at folk kender os for noget godt,” forklarer han og fortæller om landboforeningens tiltag med Landbrugets oplevelsesplads, rekordåret med hele 1.600 skolebørn på skolebesøg og ikke mindst det nye tiltag Landbruget kommer til byen.
”Det blev kaldt en charmeoffensiv af lokalpressen – men det er simpelthen nødvendigt. Kontakten og forståelsen er en forudsætning for at være her. Og så var det byens næsttravleste dag foruden Black Friday,” fortæller formanden med en vis stolthed og sender en sky af tak og ros afsted mod besøgslandmændene.
Vi kommer en tur forbi ulve, bramgæs og alle de andre, som tager for sig af produkterne, og vi kommer omkring kontingentet.
”Som landmænd står vi langt om længe et godt sted. Vi er et økonomisk robust erhverv, som efterhånden sidestilles med de andre,” fortæller formanden.
Kristian Gade fornemmer, at han får en vis begejstring skudt i skoen over Den grønne trepart, og han har et behov for at tydeliggøre sine holdninger. Bekymringen, landmændene har, er forståelig, og det får også stor betydning for nogle af de berørte.
”Men der var altså et politisk flertal for at gøre noget. Treparten skaber heller ikke nye byrder – men sikrer samling og rammer for en masse krav, som har ramt os. Er Trepartsaftalen perfekt? Nej, men det kunne have været langt værre, hvis det ikke var for dygtige forhandlinger,” fastslår han og tilføjer en tydelig opfordring:
”Byd ind med alt, hvad I har, der gør, at vi kan komme i mål.”
Nu er det salens tur, og vi starter med ros om optaget på landbrugsskolerne, inden der falder følgende bemærkning:
”Vi skaffede os af med militæret i 2004, og det var dumt. Jeg frygter, at man laver samme fejl med landbruget. At vi glemmer, at vi skal lave fødevarer.”
Kristian Gade anerkender bekymringen men understreger, at treparten lægger op til en udvikling af dansk landbrug.
”De her arealer, vi skal have ud, er alligevel ikke produktive på den lange bane. Vi skal have jorden ud de fornuftige steder, så den gode jord kan opretholde en produktion. På den her måde får vi også et mere langsigtet setup, vi kan investere ud fra,” forklarer han.
Vi får vendt usikkerheden om retentionsmodellerne, inden vi kommer til dialogen med samfundet:
”Er du bekymret for, at tonen bliver for skinger? Om vores kritikere får overtaget på den længere bane?”
”Opgaven med at være i dialog med samfundet stopper aldrig,” fastslår formanden.
Nu er turen kommet til direktøren for Ytteborg, Morten Krupa, og han har meget at berette om. Omstillingen af landbruget og et par kloge beslutninger fra ledelsen har givet stor travlhed på forsøgsgården, hvor gylle, lattergas, biokul og gletsjermel er store emner for tiden.
Det har betydet udvidelser og øget bemanding, og direktøren er sikker på, at forsøgene for tiden får en stor positiv effekt for de fremmødte.
”Vi er meget heldige, at vi har et uvildigt system i Danmark. Det fungerer godt, og det er ikke en selvfølge, når vi kigger ud i omverdenen. De penge, I giver, er godt givet ud,” fastslår Morten Krupa, og ingen i salen protesterer. I hvert fald ikke højlydt.
Nu er det Torben Jensen, direktør i SAGRO, som veloplagt fortæller om udviklingen i rådgivningsvirksomheden. Naturrådgivning fylder mere og mere, digitalisering kommer til at lette arbejdsgange, og efterspørgslen på rådgivning er stigende.
Han bemærker glad, at det (endelig) går godt i landbruget igen.
”Det kan vi simpelthen se i vores rådgivning. Da SAGRO startede var der stor efterspørgsel på vores ekspertise i finansiering, og nu er det i langt højere grad formuepleje, I efterspørger. Det er jo glædeligt,” slutter han.
De lange møder, som denne landboforening er berygtet for, begynder at manifestere sig, men der er også mange, som gerne vil sige noget. Blandt andet Jens Lindbjerg, som er formand for deltidsudvalget i L&F, der her løst citeres for at citere sin far om foreningsarbejdet.
”Det kommer til at gå ad helvede til på gården, når du render til møder hele tiden, men der kommer i det mindste mange til din begravelse.”
En fin betragtning om foreningslivets ofre, som fortjener en gengivelse.
Vi får også et kraftigt livstegn fra landboungdommen, som har haft et år med stigende medlemstal og velbesøgte arrangementer. I den modsatte ende af spektret er der også godt nyt fra seniorklubben, som bestemt heller ikke ligger på den lade side.
Det går godt, er vi enige om – og en del af skylden ligger hos den afgående formand.
Det har været en aften med store følelser i Holstebro, og det er tydeligt, at både formanden og flere af de fremmødte er påvirket af, at et langt kapitel i foreningen nu slutter. Næstformand Anders Nørgård tager ordet og siger dét, de fleste har på hjertet; tak!
”Dine resultater taler for sig selv, og du har sat et markant aftryk lokalt og nationalt. Du forlader en forening med landets absolut højeste tilslutning, og du har stået fadder til mange succeser. Du har også altid stået for et specielt sammenhold i ledelsen og bestyrelsen,” siger Anders Nørgård og slutter:
”Tak for din – og ikke mindst din kones – store indsats for verdens bedste erhverv.”
Tilmelding til nyhedsbrev
