Bør vilkår hos Dansk Landbrugskapital tages op til overvejelse?

Af Morten Dahl Thomsen

Cheføkonom, SAGRO

Interessen for brug af DLK-lån har været stor, men der er kun udlånt ca. 20% af rammen på 1 mia. kr. Der er et stort behov på en række landbrugsbedrifter for at styrke kapitalgrundlaget i virksomhederne, men det manglende udlån er desværre ikke overraskende, når vi ser nærmere på lånevilkårene, primært i forhold til afvikling og indfrielse.

Renten på 10% afspejler den risiko, den yderste del af finansieringen har, og prisen er som udgangspunkt acceptabel. Lånet er et ansvarligt lån, hvilket betyder, at det ikke tinglyses på ejendommen og træder tilbage til fordel for betaling af anden gæld. Når vi styrker kapitalgrundlaget i virksomheden, forbedrer det den enkeltes rating og dermed mulighederne for en stærkere og mere bæredygtig finansiering på den øvrige del af låneporteføljen. Det er altid den samlede, gennemsnitlige lånerente, der skal vurderes i forhold til virksomhedens afkast og risiko.

Udfordringerne med brug af DLK er dog vilkårene for tilbagebetaling. Løbetiden er for kort, hvilket belaster likviditeten ekstraordinært i virksomheden. Løbetiden er maksimalt 8 år, hvilket oftest resulterer i øget likviditetsnulpunkter. Det er en betydelig risiko for virksomheden, især hvis DLK-finansieringen udgør en stor andel af den samlede gæld. Vi har også fortsat til gode, at de øvrige kreditorer nedsætter afdragene eller reducerer gælden i tilstrækkeligt omfang på den foranstående del, som kompensation for det øgede likviditetskrav til DLK-lånet.

Den korte løbetid på DLK-lånet kan delvist imødekommes ved, at der relativt let kan opnås afdragsfrihed i de år, hvor afregningspriserne er lave, og hvor likviditeten ikke hænger sammen. Her træder DLK-lånet tilbage, og afdragende udskydes til fordel for de øvrige kreditorer. Udfordringen er dog, at løbetiden på maksimalt 8 år bibeholdes, hvorfor likviditetsbelastningen øges yderligere i den resterende løbetid på lånet.

Ved anvendelse af DLK-lån som finansieringsløsning skal vi være meget sikre på, at de fremtidige resultater i virksomheden kan generere den likviditet, der skal bruges, og det kan svært i et erhverv, hvor konjunktur spiller en stor rolle fra år til år.

Det er også en udfordring, at lånet reelt er inkonvertibelt. Hvis der opstår en mulighed for at indfri lånet før tid, skal der betales det fulde rentebeløb i forhold til restløbetiden. Der bliver i praksis beregnet en ”overkurs”, hvilket også gør sig gældende for Etableringslån, som ydes af Vækstfonden.

For pengeinstitutterne kan DLK-lån være meget fordelagtigt. Lånet overtager en stor del af finansieringsrisikoen hos virksomheden, og det er derfor forståeligt, at pengeinstitutterne er positivt indstillet på denne løsning – men er det også en god løsning for virksomheden? Virksomheden har efterfølgende risikoen for, at likviditeten hænger sammen.

Opfordringen er derfor, at vilkårene for DLK-lån bør revurderes, så risikoen på især den løbende likviditet bliver mindre.