Udgivet d. 29-10-2024
Biogas fylder mere og mere. I vores energiforsyning, i landskabet og i vores bevidsthed. I 2023 dækkede biogas næsten halvdelen af det samlede danske gasforbrug – og Energistyrelsen forventer, at tallet hedder 100 procent i 2030. Væksten er i høj grad båret af politiske ønsker om grøn omstilling og et fravalg af russisk gas. I dette tema fra Grobund kigger vi nærmere på biogassens tætte forhold til landbruget og de vigtigste berøringspunkter – for de to industrier har meget at tilbyde hinanden.
Fremstilling af biogas er en af de grønne teknologier, som Danmark virkelig interesserer sig for i disse år, og det er måske med meget god grund. Her er nemlig meget store reduktioner at hente.
Der er ingen tvivl om, at biogasproduktion rummer et enormt potentiale, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser. Dels kan biogas fortrænge fossil naturgas i vores energiforsyning, dels kan den være en grønnere kilde til el og varme i kraftværker, og endelig betyder biogasproduktionen, at afgasningen ikke sker i gylletankene, hvor den meget klimatunge metan ellers ville sive ud i atmosfæren.
- Biogassen har en stor betydning i forhold til Danmarks grønne ambitioner, og det kommer også til at kunne mærkes i kroner og øre, når CO2-afgiften en dag kommer. Det er typisk ret store reduktioner, landmanden kan godskrive i sine klimaregnskaber, fortæller Jonas From Katholm, som er rådgiver med speciale i klimaberegninger.
- Biogas er klart det redskab, som har den største effekt i forhold til reduktion af drivhusgasser. Det er den indsats, som kan rykke mest – og er lettest at gå til. I hvert fald hvis man bor et sted, hvor det er til at komme af med gyllen, tilføjer han.
Et fornuftigt regnestykke
Som så meget andet i landbruget handler klimaberegninger om at få naturlige processer ned på formler, og det er i høj grad dét, Jonas From Katholm arbejder med i det daglige. Især når det kommer til at synliggøre CO2e-udledninger (e’et står får equivalent, og CO2e-dækker over andre klimagasser omregnet til CO2’s klimaaftryk, red.).
Med et overblik i hånden bliver værdien af indsatserne nemlig meget tydelige, og det er altså tilfældet med biogas.
- Landbruget kommer til at betale for sine Scope 1-udledninger, og her fylder gyllen rigtig meget. Jeg turnerer med et opstillet regnestykke, som vi har lavet ud fra landsgennemsnit og standardtal, og her ser vi altså en reduktion i Scope 1-udledninger med cirka 44 procent med biogas og hyppig udslusning. Teknologier, som typisk hører sammen, forklarer Jonas From Katholm.
Klimaaftrykket i det producerede produkt daler også med omtrent syv procent.
Nem rapportering, når det kører
Jonas From Katholm insisterer på, at udregningen skal tages med et gran salt. Ikke fordi den fejler noget, og tallene er da også reelle nok i princippet, men fordi der lokalt er så store forskelle på, hvordan og hvor meget biogas-foranstaltninger kan påvirke udledningen.
- Gevinsterne er altid meget specifikt bundet op på det enkelte landbrug og en række konkrete forudsætninger, og det er en større udregning, vi skal igennem hver gang. En udregning, vi meget gerne laver for vores kunder, siger han og tilføjer:
- Når tallene først er på plads, er det heldigvis nemt for landmanden at udregne og dokumentere sine besparelser. Vi bruger værktøjet ESGreentool, og det er lavet, så landmændene selv kan bruge det. Jeg synes, det er klart det bedste danske værktøj derude – men jeg er måske også lidt farvet af, at jeg arbejder med det hver dag.
Tilmelding til nyhedsbrev
