4.000 arbejdsulykker plus mørketal siden 2018: Det kan vi gøre bedre

Tekst: Torben Jensen, adm. direktør i SAGRO

Hen over det sidste halve år har der været skrevet om tre dødsulykker i landbruget. Jeg kender ikke nok til ulykkerne til, at jeg på nogen måder kan udtale mig om, hvad der kunne være gjort for at undgå det mest tragiske, man på en arbejdsplads kan forestille sig. Men det gør mig utroligt trist til mode, at der er mennesker, der dør, mens de passer deres arbejde. Det er uanset, om det er landmanden selv, hans medarbejdere, familie eller andre, der hjælper til på landbruget. 

I en årrække har SAGRO og SAGROs ejerforeninger haft meget stor fokus på at undgå arbejdsulykker i landbruget samt at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi har i SAGRO bl.a. brugt Tartelet Thomas som en alternativ og mere munter tilgang for at få øjnene op for et alvorligt emne. Vi udgav også for nogle år siden et temanummer af Grobund, hvor vi fokuserede på sikkerhed og arbejdsmiljø. I det nummer kunne man bl.a. læse en artikel, som påpegede, at landbruget er et farligere erhverv end at være soldat… endog i en sammenligning under Danmarks udsendelser til Irak og Afghanistan. Den lader vi lige stå et øjeblik!

Sikkert og godt arbejdsmiljø betaler sig

For en del år siden var jeg ansat i Norsk Hydro-koncernen. Virksomheden arbejdede i den meget tunge ende af industrien med mange tunge maskiner, håndtering og transport, der både kunne give voldsomme ulykker og i værste tilfælde resultere i dødsfald. 

Kulturen havde været sådan i mange år, at skader helst ikke skulle anmeldes, og at ulykker skulle holdes ”hemmeligt”. ”Bare på med et plaster eller en forbinding og så hurtigt tilbage til arbejdet,” var opfattelsen. Der blev tilmed set skævt til dem, der havde sygedage pga. skader. Derfor fremstod de officielle statistikker ”helt okay” uden ret mange tilfælde af skader som følge af arbejdsulykker.  Men alle vidste, at virkeligheden var en anden. Når der er en skov af mange små ulykker, som accepteres, så går det også rigtig galt ind imellem. Det er lidt ligesom at ryge på en tankstation. Det går nok, men en dag går det helt galt.

Virksomheden besluttede sig for på globalt plan, at man ikke ville acceptere ulykker overhovedet.  Den øverste ledelse på globalt plan ville ændre kulturen - ikke bare på overfladen - men helt ind i knoglerne på alle medarbejderne i koncernen. 

Det blev til et langt og sejt stykke arbejde. Alle møder startede f.eks. med at tale om uheld, arbejdsmiljø, ergonomi og sikkerhed. Der blev målt på antal uheld og næsten-uheld. Næsten-uheld er et såkaldt afværget uheld. Der blev sat alle tænkelige ressourcer ind på at få afskærmet, afmærket og analyseret APV’erne. Der var konsekvens, og de medarbejdere, inkl. ledelsen, som ikke respekterede koncernens tilgang til arbejdsmiljø og sikkerhed, blev opsagt. Havde virksomheden haft skader og uheld, så havde man karantæne i forhold til at kunne investere i ny teknologi og nye maskiner.

Igennem en årrække ændrede kulturen sig; der blev målt på, hvor mange dage virksomheden havde været uden ulykker. Det blev et samtaleemne, og alle havde dermed fokus på det. 

Efter at have arbejdet med det i en årrække, blev det også gjort op i økonomi. Og det viste sig, at der var penge, mange penge, i et godt arbejdsmiljø og en høj grad af sikkerhed. 

Alene sparede sygedage og erstatninger løb op i rigtig mange penge. En tillægsgevinst var, at i et utal af trivselsundersøgelser scorede virksomheden højest blandt egne medarbejdere og væsentligt højere end øvrige sam-
menlignelige industrivirksomheder. Det var derved nemmere at skaffe gode, kvalificerede medarbejdere, og de, der var ansat i firmaet, blev længere i jobbet, fordi det var en virksomhed, der tog ansvar for det vigtigste, nemlig at passe på sine medarbejdere.

Hvorfor nævner jeg denne oplevelse? Det gør jeg, fordi landbruget stadig er en af de brancher, hvor der sker flest arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside er der rapporteret knap 4.000 siden 2018. Ulykkerne er oftest faldulykker, eller folk der bliver klemt/mast, særligt i kontakten med dyr, men også under arbejdet med store maskiner. Og ulykkerne fører til brækkede
arme og ben, hjernerystelser og knuste hænder. Og hvad angår antallet af dødsulykker i 2022, indtager landbrug, skovbrug og fiskeri en trist tredjeplads efter Transport af gods- og Bygge- og anlægsbranchen.

Der er rigtig mange landbrug, der gør en stor og dedikeret indsats på dette område, men der er også stadig steder med en kultur, som ikke fremmer sikkerhed og arbejdsmiljø. Udover det, så er landbruget i statistikkerne kendetegnet ved, at der er meget stor underrapportering af arbejdsskader. Det betyder, at kort fravær indrapporteres sjældnere end i en del andre erhverv. Det betyder bl.a., at det ser bedre ud, end det er i virkeligheden. Og så er vi tilbage til min fortælling om udviklingen af sikkerhed og arbejdsmiljø i Norsk Hydro: Få det frem i lyset - det hele - og gør så noget ved det!

Hvad kan du og I gøre på jeres landbrug?

Jeg tror, meget handler om fokus på sikkerhed i dagligdagen fra landmandens side. Generelt ved vi, at ledere kan flytte rigtig meget gennem deres daglige prioritering af sikkerhed. Er der styr på de steder, hvor risici er størst: Når der arbejdes i højden eller med store maskiner og/eller dyr? 

Der er en del lavthængende frugter, der kan plukkes ved bare at tage fat i den seneste APV på landbruget og så få fikset de problemer, der er oplistet. Det at arbejde systematisk med sikkerhed er en udfordring på en del landbrug - altså at identificere problemer (f.eks. gennem APV) og så efterfølgende få dem løst. 

Det ses også i andre brancher, når det drejer sig om små virksomheder, som landbrug jo typisk er, rent mandskabsmæssigt, for ofte har man ikke ekspertisen eller mandskabet til at arbejde systematisk med arbejdsmiljø. 

Derfor afhænger meget af lederen/landmanden. Er han en god rollemodel? Er du en god rollemodel? Går du forrest ved at være et godt eksempel? 

Husk, at medarbejdere ofte opfører sig ligesom lederen. Tager du det seriøst, når der enten er sket noget eller tæt på at ske noget? Har du sikret, at der er udarbejdet APV’er, og at der følges op på dem? Har du fået talt med dine medarbejdere om at passe på sig selv og hinanden? Vil du inderst inde acceptere, at der sker lidt hist og pist, eller vil du af hele dit hjerte undgå ulykker?

Vi har i SAGRO og SEGES Innovation sørget for, at det er  nemt at komme i gang med arbejdet for et sikkert og godt arbejdsmiljø. Vi har i SAGRO dygtige og erfarne rådgivere, der kan hjælpe dig med alt, hvad der har med området at gøre. SEGES Innovation har udarbejdet et rigtig godt værktøj, nemlig de såkaldte arbejdsmiljøkort. Jeg vil gerne her anbefale brug af kortene, som fungerer som et glimrende dialogværktøj til at tale om arbejdsmiljø og sikkerhed. Brugen af arbejdsmiljøkort en faktisk både sjovt og inspirerende. Ved at bruge kortene som værktøj, sikrer du, at der er en systematik i indførelsen af en god kultur eller at vedligeholde den, hvis I allerede har en god kultur, hvad angår sikkerhed og arbejdsmiljø.