Ved du, hvordan du eller din driftsleder påvirker medarbejderne?

Udgivet d. 01-03-2022

Selv om du gør alt, hvad der står i "manualen" for god ledelse for at optimere driften, vil der altid mangle noget, fordi ikke to bedrifter er ens. Det "noget" kan du få med Den Praktiske Lederuddannelse.

Ledelse er en kunst, og det er ikke altid så nemt at gøre det rigtige, når man både har travlt og måske også har medarbejdere med flere nationaliteter under sig.

Særligt svært kan det være at få medarbejderne til at gå det ekstra stykke, så de ikke bare tørrer bordet af, fordi man har bedt om det, men også selv tager initiativ til at vaske gulvet i frokoststuen.

Ovenstående eksempel er ud fra tanken om, at viser man en medarbejder tillid og giver ham/hende ansvar for en kommune, får man et kongerige retur. Din ledelsesstil og måde at kommunikere på er afgørende for, hvor langt medarbejderen vil gå for dig.

 

Bettina Byskov er ledelsesrådgiver hos SAGRO og har med mere end 10 års erfaring oplevet mange, som prøver at gøre det, som de har læst om ledelse. Og flere bliver frustrerede, når de alligevel ikke når de forventede resultater. Men det er vigtigt at vide, at ledelsesteori kun rækker et vist stykke.

 - Og det er så her, vi kommer ind i billedet. Der er ikke to ledere eller to bedrifter der er ens. Heldigvis kan alle lære at skabe endnu bedre resultater ved at blive klogere på dem selv og hvad "der virker" for deres medarbejdere, siger Bettina Byskov.

Det er derfor, SAGRO er med i Den Praktiske Lederuddannelse. Her får man praktiske værktøjer til at nå sine mål for optimering af driften, ved at træne sine ledelseskompetencer og få coaching mellem modulerne. Og ikke mindst får man en personlig handlingsplan, som tager afsæt i, hvad man vil fokusere på at blive bedre til i de 6 måneder, som uddannelsen strækker sig over.

 - Personligt får du et ledelsesmæssigt løft, og når du løbende implementerer værktøjerne i hverdagen på bedriften, vil du kunne aflæse det i medarbejdernes engagement og produktivitet, siger hun.

Bettina Byskov er en af to undervisere på uddannelsen. Udover at have mere end 10 års erfaring som ledelsesrådgiver og underviser, har hun også selv bedrevet ledelse i praksis med 47 medarbejdere under sig. 

Sammen med Simon Lauridsen, der også har stor erfaring med undervisning og ledelsesrådgivning, står hun får kurset, som tager dig igennem emner som kommunikation, samarbejde, feedback og konflikthåndtering.

 - Vi tager udgangspunkt i konkrete cases fra en travl leders hverdag, så teorien kan udfoldes i praksis. Og så bliver man sat sammen med andre erfarne ledere på uddannelsen, så man skal ikke være nervøs for at være milevidt foran de andre, siger hun. 

Uddannelsesforløbet starter den 5. maj 2022.

Kontakt gerne ledelsesrådgiver Bettina Byskov flere oplysninger. Du kan læse mere om kurset her: https://www.sagro.dk/arrangementer/vildbjerg-den-praktiske-lederuddannelse. Tilmelding kan foretages direkte i dette link, men husk - det er først til mølle. 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Bettina Byskov Bettina Byskov Ledelsesrådgiver 76602379 21796798


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere