Var Cowi-rapporten politisk styret?

af Stine Bundgaard, politisk chef i SAGRO

Da konsulentvirksomhederne Cowi og Niras udgav deres rapport om den danske indsats for vandmiljøet, gav det anledning til store overskrifter, bl.a. i Information, som havde forsidehistorien med overskriften "»Selvmål« for Landbrug & Fødevarer: Fagfolk underkender kvælstofindsatsen".

Rapporten skulle have tjent som "second opinion" af den danske kvælstofindsats, hvilket var en del landbrugsaftalen fra 2021. Der er bare det problem, at rapporten ikke belyser det, som den var sat i verden for at gøre.

Aftalen var, at rapporten skulle gennemgå de faglige argumenter på bestemte kvælstofreduktioner og belyse, hvordan man var kommet frem til de tal og kvælstofreduktioner, som man gjorde. Men i stedet valgte konsulenthusene at bruge samme tal og samme argumenter til at konkludere, om tallene nu engang var korrekte og dernæst genvurdere konklusionerne – på baggrund af de samme tal.

Rapporten konkluderede, at de danske målsætninger for kvælstofreduktioner var i den lave ende i forhold til at opnå målet om "god økologisk tilstand".

Men det kan næppe overraske nogen, at hvis man blot genbruger samme materiale – uden at skele til, hvordan materialet er frembragt – ja, så kommer man frem til samme resultat. Derfor er der ikke tale om andet end samme gamle, sure vin på nye flasker. Var det en eksamensopgave, kunne man ligefrem tale om plagiat.

Noget andet, som i den grad har fået mig til at spærre øjnene op, er, at opgavebeskrivelsen i kontrakten med Cowi og Niras ikke er blevet offentliggjort, så læseren selv kan vurdere konklusionen set i forhold til den opgave, man er blevet stillet. Det er bare ikke tilfældet her.

Dette leder mig selvfølgelig frem til flere centrale spørgsmål:

1) Hvorfor er opgavebeskrivelsen ikke offentliggjort?

2) Har Cowi og Niras ganske enkelt misforstået deres opgave, som den var formuleret i opgavebeskrivelsen?

3) Hvis konsulenthusene har udført opgaven korrekt som beskrevet i opgavebeskrivelsen,
A: er der så tale om, at centrale embedsmænd har misforstået opgaven som følge af for højt arbejdspres, da opgavebeskrivelsen blev formuleret? Eller mangler den helt essentielle og grundlæggende forståelse for opgaven? Eller:
B: er der tale om politisk indblanding?

Aktindsigt trækker ud
Derfor har SAGRO Kommunikation i samarbejde med Politisk Sekretariat, hvor jeg er chef, søgt aktindsigt i, hvordan opgavebeskrivelsen er blevet udarbejdet. Ansøgningen blev sendt til Finansministeriet d. 13. april i den forhåbning, at vi i så fald kunne komme nærmere nogle af svarene på ovenstående spørgsmål.

Offentlighedsloven siger, at myndigheden skal færdigbehandle en anmodning om aktindsigt inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. I dette tilfælde er det en stor aktindsigt, som tilmed involverer to ministerier (Finansministeriet og Miljøministeriet), og derfor gav det rigtig god mening, at Finansministeriet d. 19. april gav det svar, at "Finansministeriet forventer at kunne afslutte behandlingen af sagen senest den 3. maj 2023."

Men 3. maj sent om eftermiddagen ringede telefonen, og man udbad sig ekstra tid, da "aktindsigten var meget stor". Derfor blev den mundtlige aftale, at aktindsigten blev reduceret i omfang for at speede processen op. Men 10. maj skrev Finansministeriet igen, at man på ny ville overskride svarfristen – på trods af, at aktindsigten nu var blevet ”beskåret” i omfang. Den nye tidsfrist blev sat til senest 24. maj. Og som om ikke dette var nok, blev aktindsigten igen udsat til den 13. juni med mulighed for drypvise svar undervejs.

Fik vi så aktindsigten den 13. juni? Næh, ikke så meget som et komma er indtil videre udleveret. Men på datoen kom meget sent på arbejdsdagen endnu en udsættelse, så den nye frist nu er sat til 22. juni – mere end to måneder efter, at den første og mere omfangsrige aktindsigt blev indgivet.

Det er korrekt, at aktindsigten er stor. Vi har i særdeleshed bedt om indsigt i, hvordan udarbejdelsen af opgavebeskrivelsen for Cowi og Niras er foregået. Vi håber, at vi kan komme nærmere et svar. Indtil da må vi krydse fingre for, at man fra politisk side ikke vil overrule det arbejde, som lige nu foregår i de lokale kystvandråd. Her deltager flere af SAGROs ejerforeninger samt flere medarbejdere i SAGROs politiske sekretariat.

Rapporten skulle have tjent som "second opinion" af den danske kvælstofindsats, hvilket var en del landbrugsaftalen fra 2021. Der er bare det problem, at rapporten ikke belyser det, som den var sat i verden for at gøre."