Spritnye tal om danske landmænd er netop udkommet

Udgivet d. 06-10-2023

Vidste du f.eks., at andelen af landmænd, der er gift, er markant højere, hvis man sammenligner med resten af befolkningen?

Hvert 10. år samler Danmarks Statistik data ind fra samtlige landbrug og gartnerier i Danmark. Det kalder de selv en ”totaltælling”, og tallene giver et indblik i, hvem de danske landmænd er. Nogle indsigter er næppe overraskende – andre gode.

Her lidt udpluk fra rapporten.

Der er 7.500 selvstændige, fuldtidslandmænd i selveje i Danmark. I 2010 var antallet 12.300.  

I 2010 var der i alt 13.300 heltidsbedrifter og 31.000 deltidsbedrifter. I 2020 var der 9.100 heltidsbedrifter og 24.200 deltidsbedrifter.

Af det samlede landbrugsareal dyrkedes 70% af heltidsbedrifterne i 2020.

Går man lidt mere ind i selve "landmanden som person", er her et par fun facts: 

Hvis du er landmand, …

  • er du sikkert gift! 5.400 landmænd var gift i 2020, hvilket svarer til 72 pct. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt.

  • er du sikkert mand. 94% alle selvstændige landmænd var i 2020 af hankøn. Det er dog ved at ændre sig en smule – skolerne melder om et langt højere optag af kvinder. Det kan dog ikke ses af tallene for 2010-2020, hvor 10% af de nystartede var kvinder.

  • var dine forældre det måske også? 27% af de landmænd, som etablerede sig som selvstændige mellem 2010 og 2020, havde minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010.

  • er der god chance for, at du har børn, som arbejder inden for landbruget. 2.100 landmænd, svarende til 28%, har børn (på 16+ år) som arbejder inden for landbrug. Ud af de 2.100 har 1.300 børn, som arbejder på deres bedrift. Det svarer til 17% af alle landmænd.

  • er du med til at holde liv i landsbyerne. For du har sikkert mindst et par folk ansat og sikkert flere end i 2010. I alt var der 29.200 lønmodtagere på heltidsbedrifterne - det var en fremgang på hele 3.500 ift. 2010. Så også på den måde kan man sige, at dansk landbrug er med til at holde liv i de mindre byer.

  • er du måske over 55 år? Halvdelen af alle landmænd er nemlig 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 steg gennemsnitsalderen fra 49,2 til 53,6 år. Ser man på arbejdsstyrken generelt, steg den fra 41,9 år til 42,8 år.

Du kan finde hele rapporten i dette link

I alt var der 29.200 lønmodtagere på heltidsbedrifterne - det var en fremgang på hele 3.500 ift. 2010. Så også på den måde kan man sige, at dansk landbrug er med til at holde liv i de mindre byer.

Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere