Udgivet d. 01-05-2018
SAGRO, landmænd og en række kolleger indenfor planterådgivning dyster på dyrkningsstrategi og ”bundlinje i Ytteborg Cup 2018, der i år kører på 6. år. Denne sæson er maltbyg, som de seks hold dyster i.
Holdene består af landmænd og rådgivere fra Vestjysk, SAGRO, Lemvigegnens Landboforening, DLG, Vestjyllands Andel, ligesom forsøgsenheden Ytteborg selv deltager.
Der dystes på bedste bundlinje-resultat efter samme princip som i Oversigten over Landsforsøgene, d.v.s. at der kun medregnes varierende udgifter mellem holdene. Så der er ikke tale om en decideret beregning på dækningsbidrag.
Resultaterne giver et overblik over det fulde facit af markforsøg, hvor det er hele dyrkningsstrategiens effekt, der bonner ud og ikke kun enkeltbehandlinger. Prisreguleringen for proteinindhold og sortering følger også principperne fra landsforsøgene.
Der er en del prestige forbundet med matchen både for rådgiverne fra de forskellige virksomheder og landmændene, der spiller ind med deres viden og praktiske erfaring.
Markerne er tilsået 13. april med de sorter, de enkelte teams har valgt. Ved det første fælles markbesøg i uge 17 blev de første spirer tilset, og allerede her kunne man vurdere de første forskelle – i blandt andet tæthed og ukrudtsmængde.
Forsøgsleder ved Ytteborg, Henrik Germundsson fortalte på den første fælles dag på forsøgsmarkerne om konkurrencen og markens forhistorie med vårraps og ret højt indhold af kvælstof i jorden ved såning; N-min er i marken målt til 44 kg N/ha i det tidlige forår.
Cuppen og holdenes strategi kan følges på facebook her
Tilmelding til nyhedsbrev