SAGRO har hjulpet 200 minkkunder

Udgivet d. 01-10-2020

Har hjulpet pressede minkavlere med at få kompensation

SAGRO-medarbejdere har gennem de seneste måneder haft mere end travlt med at søge kompensation hjem for de minkavlere, der er hårdt ramt af corona-krisen. Den kom oven i, at branchen i forvejen er ramt af historisk lave verdensmarkedspriser og en markant faldende omsætning, eftersom Covid-19 satte en stopper for afholdelse af auktioner.

Avlerne har derfor på lige fod med andre erhverv kunnet søge kompensation for manglende indtægter for selvstændige, ligesom de kunne få kompensation for faste omkostninger.

SAGRO har hjulpet omkring 200 både større og mindre avlere med at søge kompensation hjem.

Det har været hårdt tiltrængt og kan have stor betydning for branchen på både kort og lang sigt.

 


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere