Udgivet d. 28-08-2018
Landmænd ønsker jordskat væk - og så vil de have lov til at regne efterårsudlagte græsmarker med som efterafgrøder.
Sørgelige, tørkestressede majs - her bliver udbyttet kun ¼ af det normale. Kvaliteten er helt i bund, fordi kolberne enten er alt for små eller uudviklede. Anders Harck og Niels Laursen (th) håber på politisk velvilje til at kompensere tabene.
Tekst: Lilli Snekmose
Mens debatten om tørkehjælp til landbruget står højt på den politiske dagsorden, valgte Ulla Tørnæs (V) mandag at få førstehåndsviden om situationen. Hun besøgte landmand Anders Harck, Tjæreborg, sammen med Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening. Begge landmænd appellerede stærkt til folketingsmedlemmet om at arbejde for langsigtede løsninger, som kan gøre erhvervet mere robust.
- Stemningen i hele erhvervet fokuserer sig på ønsket om at kunne konsolidere os, så vi kan modstå fremtidige kriser. Men dette års tab på 500.000-700.000 kr. for en almindelig landmand betyder, at 3-400 landmænd yderligere bliver skubbet ud i stor økonomisk usikkerhed, forklarede Anders Harck.
Han håber derfor på politisk opbakning til at fjerne jordskatten. Selv betaler han 350 kr. i jordskat for hver hektar af hans gode agerjord. Hvis jordskatten forsvandt, ville den kapitaliseres til højere jordpriser og dermed genskabe noget af landbrugets tabte og nødvendige egenkapital.
Ulla Tørnæs lagde ikke skjul på, at der er intern uenighed om det punkt både i regeringen og i Venstre, men viljen til at hjælpe er til stede, fastslog Ulla Tørnæs.
Anders Harck og Niels Laursen bad hende også om at skabe opmærksomhed omkring reglerne om efterafgrøder, der i dag er udformet sådan, at græsmarker udlagt i efteråret ikke kan tælle med som efterafgrøder.
- Fagligt er den bestemmelse helt i skoven. Hvis ideen er at opsamle kvælstof, så er det helt sikkert, hvad der vil ske første år i en nyudlagt græsmark. I stedet tvinges vi til at bruge 500-800 kr. pr. ha til såsæd og maskiner for at anlægge efterafgrøder, inden vi så om foråret kan så vårsæd, siger Anders Harck.
Og Niels Laursen tilføjer, at det vil være winwin for miljøet og landmanden, at marker med græs kan holdes grønne hele året. Med de gældende regler opstår der sort jord til foråret, når den ny afgrøde skal etableres.
Specielt for mælkeproducenter, som skal leve op til krav om 80 procent grønne marker, vil det være en lettelse med langsigtet økonomisk virkning, hvis de efterårsudlagte græsmarker kunne tælle med. I år forekommer de gældende regler endnu mere fagligt meningsløse, fordi efterafgrøderne har haft mere end svært ved at få fat på grund af tørken. De nyudlagte græsmarker står derimod godt.
- Udfordringen er at finde den rigtige vej, som samtidig er politisk mulig, sagde Ulla Tørnæs, der lovede at bringe også dette ønske med til de kommende dages diskussioner.
Ingen af kolberne er af ordentlig kvalitet. Enten er de ikke befrugtet, eller også er kernesætningen mangelfuld.
Tilmelding til nyhedsbrev
