Overgangen til Conservation Agriculture lykkedes ikke – i første omgang

Langsomt, men sikkert, har Morten Bjerre bevæget sig hen imod helt at undlade at bearbejde jorden efter principperne i Conservation Agriculture. Noget vi i Grobund har fulgt fra sidelinjen, da det er en ny og spændende måde at drive jorden på, og som potentielt kunne give nogle store miljøfordele og økonomiske besparelser.

Beslutningen blev taget med baggrund i nogle mindre afprøvninger og maskindemonstrationer, der var afholdt på bedriften i årene 2018 – 2020. Der var høstet gode erfaringer med vårbygetableringen i 2018 og 2019, og der var også forsøgt at så hvede i frøgræsstub i et par år, og det gik egentligt rigtig godt. Der var lidt småting der udfordrede. “Men ikke noget, vi ikke kunne småjustere os ud af,” som han selv udtrykker det. 

Planterådgiver ved SAGRO, Niels Holmgaard, var med på sidelinjen, og han var meget med inde over evalueringen af de afprøvninger, der var forsøgt, og hvilke såmaskiner der burde vælges. Og de var begge to enige om, at det burde kunne lade sig gøre.

Morten husker, at han kørte en tur og løb tingene igennem endnu en gang i hovedet. “Jo, det var tid,” konkluderede han, og en såmaskine blev indkøbt til formålet: En Horsch Avatar. Nu skulle der skrues op på Conservation Agriculture-idéen.

Første afgrødeetablering i storskala helt uden jordbearbejdning skete i efteråret 2020. Her blev der etableret 115 ha hvede efter frøgræs, hvor der kun var striglet et par gange før såningen. Der blev sået lidt til den sene side, efter 20. september, da det var en af erfaringerne, der tidligere var gjort, at det var en stor fordel i forhold til mængden af ukrudt.

Hvad gik der galt? 

Men efteråret 2020 var ekstremt vådt, og sneglene fik nærmest perfekte forhold. Og trods gentagne gange at have forsøgt at bekæmpe sneglene i løbet af efteråret, gik det hårdt ud over plantebestanden. 

I februar blev nogle af markerne også angrebet af hårmyglarver, så der var kun ca. 15 % tilbage af vinterhveden, da foråret 2021 meldte sin ankomst. Det betød, at store arealer skulle sås om.

Desværre fortsatte problemerne i foråret. I mange af markerne blev der konstateret kraftige angreb af stankelbenslarver, hvilket betød, at meget af vårbyggen blev sået meget sent for at undgå skade af stankelbenslarverne. 

Ydermere blev forsommeren 2021 også meget våd, hvilket den direkte etablerede vårbyg led meget under, da jorden ikke var blevet opvarmet og iltet ved jordbearbejdning inden såning. Det betød, at meget af vårsæden ikke rigtig buskede sig, og dermed var grundlaget for et godt udbytte ikke længere til stede.

Alt i alt endte det med en katastrofal kornhøst i 2021, hvor avlen kun blev på ca. 50 % at det normale udbytte på ejendommen. Regnet om til nutidens kornpriser svarer det til en salgspris på 1 - 2 mio. kroner, hvis det ellers giver mening i et så omskifteligt marked, som vi har nu. 

Heldigvis er han velkonsolideret, så hvad angår bedriftens fremtid, er der intet at frygte. 

- Men jeg har lært noget, selv om det i dén grad kan kaldes dyre lærepenge, siger han.  

Hvad så nu?

 - Jeg må konstatere, at jeg nu er gået en smule tilbage til en mindre bearbejdning af jorden med en tallerkenharve og en såmaskine, der løsner jorden ved såning, siger Morten Bjerre.

Han har samtidig byttet den direkte såmaskine til en Horsch Focus, der kan løsne jorden ved såning, og maskinparken er også udvidet med en tallerkenharve, der i foråret blev brugt til at lave en øverlig bearbejdning inden såning af vårsæden. 

- Vi skal selvfølgelig passe på med at sammenligne dyrkningssystemer på resultater fra forskellige år, men i år er der udsigt til rigtig gode udbytter, siger han. 

Planterådgiver Niels Holmgaard har også lært af det, han har oplevet hos Morten Bjerre. 

- Vi må ikke blive religiøse i at undlade jordbearbejdning. Jeg er bange for, at dette dyrkningssystem vil få det svært i denne del af Danmark, hvor vi ofte har nogle meget våde efterår og vintre - kombineret med en jord der indeholder en stor andel grovkornet sand, der naturligt pakker sig hårdt, når det bliver vådt, og gør jorden iltfattig, siger han og fortsætter: 

- Det vil derfor ofte være givtigt at lave en lille løsning af jorden inden såning, som Morten nu er gået tilbage til, hvor jorden løsnes i smalle striber ved såning.

Dermed siger han ikke, at det ikke er muligt at dyrke jorden uden jordbearbejdning på sandjorden i Vestjylland. Erfaringerne fra tidligere år var gode, hvor afgrøderne generelt havde trivedes rigtig fint sammenlignet med nabomarker, der blev dyrket med jordbearbejdning. Og når Niels Holmgaard og Morten Bjerre gravede i jorden, viste planterne et fint rodnet, der ikke umiddelbart var begrænset af dårlig jordstruktur. 

- Så en stor del af grunden til katastrofeavlen hos Morten i 2021 er nok desværre et uheldigt sammentræf af flere faktorer, der samlet set gav for meget modgang, siger Niels Holmgaard. 

Spørgsmålet er derfor, om Morten Bjerre fortryder sit forsøg? 

- Nej, men jeg kan ærgre mig over, at jeg ikke spredte risikoen bedre ud og ikke have satset alt på et bræt. Vi lavede jo forsøg på 300 ha. Her skulle vi nok have forsøgt et par år mere på et mindre areal og så have forsat med det, vi plejede at gøre på det største areal. Det ville have givet vigtig læring, men samtidig havde risikoen været mindre, siger Morten Bjerre.

- Men jeg vil ikke sidde på plejehjemmet og tænke, at jeg skulle have prøvet det ene eller andet af, slutter han. 

I næsten 15 år har Morten Bjerre drevet sin jord pløjefrit, og resultaterne har været rigtig gode.

Efteråret 2020 var ekstremt vådt, og sneglene fik nærmest perfekte forhold. Flere forsøg på at bekæmpe dem slog fejl, og det gik hårdt ud over plantebestanden. 

I februar blev nogle af markerne også angrebet af hårmyglarver, så der var kun ca. 15 % tilbage af vinterhveden i foråret 2021. 

Vårbyg i frøgræsstub.

Utrivelig vårbyg. 

Vårbyg angrebet af snegle og stankelben om foråret.

Utrivelig havre.