Nu kæmper bankerne om SAGROs kunder

Stærkere lokalbanker, positive konjunkturer og corona-krise har gjort landbruget interessant for den finansielle sektor, hvor SAGRO oplever, at både små og større banker nu gerne vil have landbrug som kunder.

- Vi har budkrig på kunderne, og det er altså ikke noget, vi set de sidste ti år, siger afdelingsleder Jacob Hvalkof, SAGRO, der har oplevet, at kunder har fået væsentligt bedre betingelser i kraft af, at flere har givet bud.

Helt konkret har SAGRO oplevet, at en kunde fik tilbud på bidragssatser, der svingede fra 0,8 til 1,6.  Det udgjorde en forskel på 200.000 kroner årligt, alt efter hvilken bank, der bød ind. Sammen med en lavere rente på engagementet gjorde en alternativ finansiering for den pågældende kunde en forskel på 18 kroner per produceret smågris.

En ny gruppe er blevet interessant

- De rigtigt velkonsoliderede landmand har bankerne altid haft interesse for, men der er kommet en ny mellemgruppe, som bankerne kan se, at de kan tjene penge på, siger virksomhedsrådgiveren.

I det seneste måneder har nogle af bankerne også vist sig som interesserede i kunder, med en soliditet omkring 10 procent, hvor solvenskravet i flere år ellers har ligget omkring 20-30%. Kravet skal være, at der samtidig er en god indtjening.

Det er klart, at højere svinepriser og udfordringer i andre brancher pga. Corona har givet landbruget medvind i den finansielle sektor. Corona-krisen har også illustreret, at landbruget er et godt sted at placere investeringer, da netop landmændene har vist sig at være vigtige for samfundsøkonomien og være et erhverv, der holder hjulene kørende.

Lokale banker står stærkere

I en årrække har det primært været de lokale banker og sparekasser, der har ønsket at udvide deres landbrugsportefølje, fordi landbruget er nødvendigt, for at den resterende kundeportefølje hos de lokale bankers kunder har beskæftigelsen. De lokale banker og sparekasser har dog været begrænset i, at de ikke kan løfte finansieringen af landbrugserhvervet alene, selvom SAGRO tydeligt kan mærke, at nogle af de lokale banker er blevet meget stærkere de sidste år.

Det har i en årrække primært været netop den type pengeinstitut, der har holdt ved landbruget, mens de store har trukket sig helt eller delvist fra landbrugssegmentet.

- De mindre banker har været klart mere samarbejdsvillige, siger Jacob Hvalkof.

Det er meget positivt, at vi nu oplever de store banker ønsker at udvide deres landbrugsengagementer efter nogle år, hvor vi til tider frygtede, at de ville trække sig fra store dele af landbrugsfinansieringen. De større banker har et stærkt landbrugs-setup internt og kan give nogle skarpe priser, så de er meget velkomne i markedet.

Udsigten til at flere landmænd vil være i stand til at få bedre vilkår, betyder ikke, at landmændene vil til at investere i stor stil. Langt størstedelen af dem vælger at konsolidere sig frem for at investere, forventer Jacob Hvalkof.

- De er fuldt ud bevidste om, at de ikke vil komme i en situation igen, hvor det i sidste ende er banken, der vil bestemme over deres landbrug.