Udgivet d. 24-02-2023
Den danske indsats for et bedre vandmiljø skal helst baseres på faktuel viden, og derfor er man nu klar til at nedsætte Kystvandråd Vadehavet med Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug som medlemmer.
Efter længere tids tilløb er kystvandråd for Vadehavet snart en realitet, og det er med Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug som medlemmer. Og det er gode nyheder for alle dem, som går op i godt vandmiljø. Kystvandrådet er nemlig nedsat med henblik på at undersøge nye måder til at nå en god økologisk tilstand i vandmiljøet.
- Det ensidige fokus på at nedbringe landbrugets kvælstofudledning lader til ikke at have haft den positive effekt på vandmiljøet, som mange havde håbet. Vandområdeplanerne indikerer, at vandmiljøet i Vadehavet trænger til et løft, men laver vi vurderingen af vandmiljøet ud fra de rigtige parametre? Samtidig er der store huller i vores viden om, hvad der påvirker vandmiljøet i Vadehavet. Nogle af de huller kan kystvandrådet være med til at lukke, siger Stine Bundgaard, der er politisk chef i SAGRO.
Hvert år løber der ferskvand til Nordsøen fra Danmark, Tyskland, Holland, England og ikke mindst Norge, og i det vand følger der mange næringsstoffer med, som påvirker vandmiljøet i en negativ retning. Men kun 1 % af den samlede mængde tilført ferskvand kommer fra Danmark.
- Man aner ganske enkelt ikke, hvor stor effekt den danske indsats har i forhold til bidraget fra andre lande. Det bliver vi også nødt til at finde ud af, inden vi kan lave en målrettet indsats. For det er ikke fair at bede landmænd om at få nedsat deres høstudbytter, når man ikke engang ved, om det virker, siger hun.
"Second opinion" har været længe undervejs
Kystvandrådet er udsprunget af landbrugsaftalen, som blev indgået i 2021. Her blev det bestemt, at man vil have en "second opinion" i forhold til den nationale kvælstofindsats.
For ser man på det faglige grundlag, som en national kvælstofindsats helst skulle bygges på, er det flere steder tyndt. F.eks. har man i udkastet til Vandmiljøplan 3 ikke taget tilstrækkelig højde for, at der også kommer næringsstoffer til Vadehavet fra Tyske Bugt. Bugten får primært sine næringsstoffer fra de tre store tyske floder Ems, Weser og Elben, som alle har langt højere næringsstofkoncentrationer end de relevante danske vandløb.
- Derfor er jeg glad for, at vi nu også kan inddrage andre anerkendte forskere i arbejdet. Vandmiljø er komplekst, og det skal vi blive klogere på, og derfor er det nødvendigt at lave lokalt funderede analyser. Man kan ikke skære alle vandområder over én kam, for hvad har Vadehavet og f.eks. og Nissum Fjord egentlig til fælles?, siger Stine Bundgaard.
I alt blev der afsat ca. 16 mio. kr. til at lave lokalt funderede analyser, og Kystvandråd Vadehavet har fået 1,8 mio. kr. til sit arbejde. Det blev besluttet, at disse penge kun kunne søges af kommunerne – dog med den betingelse, at man skulle inddrage andre relevante interessenter, som f.eks. kunne være landbruget.
- Vi samlede sammen med Varde Kommune et partnerskab omkring Vadehavet. Vi er glade for, at alle parter kan se mulighederne i et kystvandråd. Vi har altid haft et godt samarbejde lokalt, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil fortsætte med arbejdet i Kystvandrådet, siger hun.
Kystvandråd Vadehavet bliver officielt nedsat den 1. marts, og det er planen, at rådet skal fremlægge sine anbefalinger til et bedre vandmiljø den 31. december 2023.
Det består af Varde Kommune (sekretariatskommune), Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Fanø Kommune, Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Sønderjysk Landboforening, Ribe Digelag, Sønderjyske Vandløb, Nationalpark Vadehavet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk forening og Friluftsrådet.
Tilmelding til nyhedsbrev