Majsdyrkningen er truet og skal nytænkes for at overleve i fremtidens landbrug

Majsmarker kan snart være fortid i det danske landskabsbillede.

Sådan lyder forudsigelsen fra er seniorkonsulent Tavs Nyord fra tænketanken Concito, som har udtalt sig til Politiken.

Den drastiske udmelding bunder i, at majs er en af de afgrøder, der er ringest til at optage kvælstof fra gødning, og derfor bliver en stor del udvasket og ender i åer, vandløb eller havet.

Som en del af trepartsaftalen skal landmænd fremover forholde sig til udledningsbaseret markregulering, hvor hver afgrøde har en score i forhold til kvælstofudledning, og her er majs altså en af de tunge elever i klassen.

Tavs Nyord forudsiger, at roer meget vel kan overtage en stor del af de cirka 180.000 hektar jord, som der i dagens Danmark bliver dyrket majs på.

Men det fremtidsbillede køber Finn Poulsen, der er planterådgiver hos SAGRO, ikke, men han erkender, at man godt kan og sikkert også er nødt til at gøre noget.

- Den tror jeg altså er helt skæv. Majs spiller så stor en rolle i landmandens foderplan, at man ikke bare lige kan sløjfe afgrøden og erstatte den. Det er rigtigt, at der fra majs, som vi dyrker den i dag, bliver udvasket en del kvælstof, men vi kan godt optimere nogle ting, så mere bliver bundet i jorden og dermed optaget af rodnettet, siger Finn Poulsen.

Flere håndtag at dreje på
Han peger på flere håndtag, der kan drejes på.

- Vi kan bringe gylle ud på marken senere på året, så det ikke skal ligge i lang tid, før det bliver optaget, vi kan generelt bruge mindre gylle og mere handelsgødning, der lettere bliver optaget af planterne, og endelig kan brug af nitrifikationshæmmer gøre, at kvælstoffet i gylle binder sig bedre i jorden og dermed ikke udvaskes så let, fortæller Finn Poulsen.

En vigtig afgrøde
Han erkender i samme åndedrag, at de nævnte tiltag ikke løser alt, men at det er værd at gå langt for at ”redde” majsen.

- 95 procent af al majs på de danske marker ender som kvægfoder, så det er en vigtig afgrøde. Vi kan gøre noget for at optimere dyrkningen, og teknologien kan også hjælpe os videre. Vi kender endnu ikke det regnskab, der kommer til at ligge til grund for den udledningsbaserede markregulering, så lad os nu se. Og har man en god jord, der ikke ligger tæt på vand, så burde der ikke være noget til hinder for at dyrke majs der. Vi kan godt putte mere græs i grovfoderet, men roer kan ikke erstatte majs én til én. Og så skal vi jo også huske på, at majs er en hårdfør og robust afgrøde, der i modsætning til mange andre klarer sig godt i perioder med tørke, som vi nok også kan forvente mere af fremover.  Jeg vil i hvert fald ikke dømme majs ude af dansk landbrug, men vi skal nytænke nogle ting i måde, vi dyrker på, slutter Finn Poulsen.