Udgivet d. 05-04-2022
Advokat deler landmænds frustration over, at kontrolmyndighed slår ned på ansøgere med tilbagevirkende kraft
- Frygteligt utilfredsstillende og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Det er den oplevelse, advokat Jesper Theilmann Jensen fra TELLUS Advokater sidder med, efter at Landbrugsstyrelsen nok en gang har strammet sin praksis vedrørende tilskud til yngre jordbrugere.
Landbrugsstyrelsen har kontrollen med tilskud, og ingen kan være uenig i, at omgåelse og regulært snyd skal sanktioneres, men to ting går helt skævt, mener han.
For det første risikerer landmænd, der til punkt og prikke fulgte vejledningen, da de i sin tid søgte om støtten, at blive ramt af en efterfølgende praksisændring. Pludselig er kravene til dokumentation strammet, og det efterlader landmanden chanceløs i forhold til at fremvise den nu ønskede ekstra dokumentation.
For det andet – og lige så alvorligt - bliver landmændene ramt af, at Landbrugsstyrelsens praksisændringer, og de deraf afledte afgørelser, er baseret på EU’s fællesskabsretlige principper, og derfor finder proportionalitetsprincippet ikke anvendelse. Det betyder, at der bliver skudt gråspurve med kanoner, og at konsekvensen kan være den samme, for den landmand, der kan siges at have begået en fodfejl, som for den landmand, der bevidst måtte have forsøgt at malke systemet for tilskud.
Direktørkontrakt er ikke nok
Jesper Theilmann Jensen har især oplevet problemet, når det drejer sig om tilskud til Yngre Jordbrugere i forbindelse med glidende generationsskifter. Her er det springende punkt, at det skal dokumenteres, at den unge, der kommer ind som medejer, rent faktisk har og kan påtage sig ansvar.
Helt frem til det seneste årsskifte fulgte man de regler, som Landbrugsstyrelsen havde konkretiseret. Nemlig at den unge skal have en ejerandel, skal være ansat som direktør i selskabet og som sådan skal være tegningsberettiget. Dette har skullet afspejles i selskabets vedtægter samt fremgå af en direktørkontrakt, hvori den unges beføjelser og ansvarsområde er defineret.
Men her i 2022 er der kommet andre boller på suppen:
- Nu mener Landbrugsstyrelsen, at selskabets vedtægter og den unges direktørkontrakt ikke er nok til at dokumentere, at den unge har den ”langsigtede, overordnede strategiske rådighed over selskabet”, og begrunder det med, at en direktørkontrakt jo kan opsiges, fortæller Jesper Theilmann Jensen.
- Det er absurd opgave, at vi nu skal dokumentere, at direktøren ikke kan opsiges mod sin vilje. Lykkes det ikke at få Landbrugsstyrelsen til at anerkende vores forklaring, bliver det dyrt for landmanden. Han kan forvente at blive bedømt til uberettiget at have opnået tilsagn om YJ-tilskuddet. Det vil blive fulgt op af krav om tilbagebetaling af tilskud og bortfald af tilskud, der endnu ikke er udbetalt. Der er endvidere en risiko for, at landmanden vil ifalde en karantæne og ikke vil kunne søge tilskud fra lignende EU-støtteordninger i en periode.
Det betyder, at der bliver skudt gråspurve med kanoner, og at konsekvensen kan være den samme, for den landmand, der kan siges at have begået en fodfejl, som for den landmand, der bevidst måtte have forsøgt at malke systemet for tilskud. Jesper Theilmann Jensen, TELLUS Advokater
Krav om ejeraftale
Det nye er, at Landbrugsstyrelsen nu i tillæg til den hidtidige dokumentation kræver en ejeraftale, som er endnu et fordyrende led for landmanden. Prisen vil typisk være 8.000-12.000 kr. ekskl. moms og i tilfælde, hvor der er brug for mange detaljer, eksempelvis hvis der er eksterne investorer i selskabet, som opererer med en mere kortsigtet investeringshorisont, kan omfanget af og dermed prisen for en sådan ejeraftale blive mangedoblet.
Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at en ejeraftale ikke kan rette op på behovet for dokumentation med tilbagevirkende kraft. Kommer Landbrugsstyrelsen således og udbeder sig yderligere dokumentation i form af en ejeraftale, vil alene en ejeraftale, der eksisterede på tidspunktet for ansøgningens indsendelse være gangbar. Så er man først kommet i klemme, så er det ingen udvej.
Det håbløse er, at der mangler konsekvens og forudsigelighed, og det frustrerer rådgivere som Jesper Theilmann Jensen.
- Vi følger vejledningerne fra Landbrugsstyrelsen, men året efter viser det sig, at det ikke var godt nok! Det er svært for os at vide, at vi ikke kan give svar, som vi er sikre på holder, forklarer han.
Men fremover er han nødt til at anbefale kunder, at de også indgår en ejeraftale for at have dokumentation for, at den unge har ledelsesansvar og rent faktisk står for driften i selskabet.
Den nuværende støtteordning til unge nyetablerede, hvor der højst kan udbetales ca. 90.000 kr. årligt i en 5-årig periode, ændres fra 2023 til at være en etableringsstøtte, som udbetales på én gang. Har man fået støtte i perioden 2019-2022, kan man godt søge støtte under den nye ordning i 2023. Er man berettiget til tilskuddet, modregnes den støtte, man har fået under den gamle ordning.
Væsentlige punkter i den nye ordning:
Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Vil du vide mere?
Jesper Theilmann Jensen
Advokat (L), LLM.
Tlf. 96 29 65 30/40 91 30 77
jtj@tellus.dk
Tilmelding til nyhedsbrev