Lokale landmænd slår dørene op til Åbent Landbrug

Udgivet d. 01-09-2022

Søndag d. 18. september afholdes der Åbent Landbrug over hele landet. Tre lokale gårde omkring Herning byder alle interesserede velkommen. Her er der rig mulighed for at stille alle de gode spørgsmål om, hvor din mad kommer fra– og få svar.

Hvor mange maver har en ko? Hvad spiser en ged egentlig? Og kommer grøntsager op af jorden? Få svarene og stil selv flere spørgsmål, når Åbent Landbrug den. 18. september tilbyder alle danskere en tur på landet. Her er der rig mulighed for med egne øjne at se, hvor dyrene bor, og hvor maden kommer fra. 

I landbrugets højborg, er det selvfølgelig også muligt at komme på gårdbesøg, da hele tre værter slår dørene op.

Hvis man vil blive klogere på planteavl, foregår det hos Annette Dam og Gert Iversen, der byder velkommen hos Skåphusgård Agro. Skåphusgård Agro er en moderne konventionel planteavlsgård med topmoderne maskiner.


Både planter, køer og geder

Den anden vært er Familien Jakobsen, fra Kjærgaard Holstein, der driver en mælkeproduktion med 600 malkekøer og 100 kalve.

- Vi er her i 2022 i gang med at bygge en velfærdsstald. Det betyder, at vi bygger kælvingsbokse med god plads, lys og luft til dyrene, og der bliver lavet specielle bokse til de syge køer, som har brug for at være sig selv nogle dage. Der bliver også lavet halmområder til de køer, som har brug for lidt ekstra omsorg, siger Ulrik Jakobsen.

Den sidste vært er Nørgaard, der i dansk sammenhæng drive en lidt anderledes produktion. Her har familien Christensen Siden 2016 drevet gården som en økologisk gedefarm med 250 geder. Gederne går i et gammelt maskinhus, som er blevet renoveret til formålet. Gederne bliver malket to gange om dagen, og mælken bliver solgt til Tebstrup gedeosteri.

-På gården har vi også en gårdbutik med selvbetjening. I gårdbutikken sælger vi gedeost, -mælk og -kød samt æg og oksekød. Alt der bliver solgt er fra dyr på bedriften, siger Tobias Christensen.

 

Et vigtigt arrangement

Formålet med Åbent Landbrug er at give alle der har lyst en mulighed for at komme helt tæt på landbruget, forklarer Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer. 

- Alle har en mening om det, vi spiser til dagligt, og i takt med at spørgsmål om klima, bæredygtighed og dyrevelfærd er noget, der aktivt diskuteres i forhold til fødevareproduktionen, er behovet for at se produktionen endnu mere vigtig. 

- Vi tror på, at man kommer længst med en åben dialog. Derfor håber jeg, at flest mulige danskere har lyst til at bruge deres søndag på at besøge en lokal landmand – eller virksomhed – få frisk luft, se dyrene og forhåbentlig blive lidt klogere på, hvordan et moderne dansk landbrug ser ud. siger han. 

Det hele er gratis og foregår søndag den. 18 september fra klokken 10-16. Læs meget mere om, hvad du kan opleve, og book en billet hos den landmand eller virksomhed, som du gerne vil besøge. Find vært | Åbent Landbrug 2022 (aabentlandbrug.dk).

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Villy Juul Larsen Villy Juul Larsen Politisk rådgiver 96296606 20238549


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere